08-10-2019

Bæredygtighed uden bagtanke

Finanssektoren er på afveje, mener Mikkel Larsen, der er chef for bæredygtighed i Sydøstasiens største bank DBS. Her står han i spidsen for projekter, der skal gøre godt socialt og hjælpe miljøet – uden fokus på bundlinje.

 
Af Birgitte Aabo

​"Jeg kunne ikke tænke mig en masse ansatte. Det er ikke det, det her handler om".

Danske Mikkel Larsen siger det med bestemthed. Han har ingen ambitioner om at stå i spidsen for en større gruppe medarbejdere som chef for bæredygtighed i DBS, der har 26.000 ansatte og sidste år blev kåret som verdens bedste bank. I stedet arbejder han sammen med et team på omkring 15 håndplukkede og engagerede medarbejdere, fordelt i flere lande, på at få bæredygtighed til at bundfælde sig i banken på alle niveauer.

"Vi er stadig i gang med at få styr på den måde, vi som bank skal tænke og handle på på dette felt. Vores absolut bedste mulighed for at skabe en bæredygtig fremtid er at tænke miljøbelastning og social påvirkning ind i vores udlån".

Det er også meget vigtigt, at de ansatte tager bæredygtighedstanken til sig:

"Alle skal føle, at de har deres lille del i bankens bæredygtighed. Ellers stikker det ikke dybt nok", siger Mikkel Larsen, der har beskæftiget sig med emnet længe og været i banken i syv år, men fik sin nuværende stilling for knap to år siden.

Her i hovedkontoret i Singapore sidder en del af hans medarbejdere side om side med kolleger, der er dybt specialiserede i andre grene af virksomheden og næppe – endnu – ved det store om bankens bæredygtighed, selv om den meldes klart og markant ud på hjemmesiden. Men på topplan er man vågnet op:

"Bankens ledelse er klar over, at det er på høje tid at gøre noget ved bæredygtighed. Det går ikke ud på, at banken skal finde ud af, hvor lidt den kan slippe af sted med for at kunne kalde sig bæredygtig. Jeg er meget opmærksom på greenwash og arbejder for, at vi gør noget, der flytter noget – det er ikke gjort med at udbyde grønne lån og obligationer".

Tætte relationer

Singapores regering grundlagde i 1968 banken, som stadig hovedsageligt ejes af staten. Ejerskabet og de tætte relationer kan være en fordel, når noget skal forandres i sektoren, oplever Mikkel Larsen:

"Når bankledelser her i Singapore bliver kaldt til møde med vores finanstilsyn, som kommer med forslag til, hvordan noget nyt skal udvikles af bankerne, kan du roligt regne med, at det også bliver udviklet".

Bæredygtighed er noget af det, der er fælles fokus på i Singapore i øjeblikket. Mange reklameskilte i den hede by, hvor der er skruet godt op for aircondition de fleste steder, har det som omdrejningspunkt i deres budskab. Det grønne, det klimavenlige, det bæredygtige, det fremtidssikrede.

Mikkel Larsen oplever da også, at hans ledelse er lydhør over for de projekter og ideer, han udvikler med sit team.

"Det mærkede jeg blandt andet, da jeg fik vores absolutte topledelse til at udvikle bæredygtige ideer som gruppearbejde. Mange af dem blev helt optaget af det og ivrige efter at fortælle om deres ideer, og adskillige af dem var egnede til at gå videre med".

Nye målemetoder

Mikkel Larsen slår gang på gang op på computeren på sit lille kontor med glasparti ud til resten af afdelingen og finder sine præsentationer fra forskellige scenarier frem. Han viser entusiastisk med søjler og diagrammer, hvordan det er muligt at gøre noget for bæredygtigheden, og hvor der skal sættes ind.

Men selv om han uddanner sig i bæredygtighed på Cambridge og er vidende på området, erkender han også, at det er svært at måle den samlede effekt af mange tiltag. Banken arbejder selv i samarbejde med eksperter og et universitet på at udvikle nye målemetoder.

"Det er stadig lidt fluffy. Visse værdier kan måles, men andet giver ikke mening. Hvilken effekt har det, hvis vi eksempelvis ikke låner til tobaksindustrien? Der er sundhedsperspektiver, beskæftigelsesperspektiver og meget andet at tage i overvejelse. Ikke alt kan måles og sættes i skema på en meningsfuld måde".

En time for jorden

Internt har der været holdt klimauge for alle ansatte, der er dannet interessegrupper om bæredygtighed rundtom i organisationen, og man kan som ansat dedikere op til femten procent af sin arbejdstid til at arbejde for bæredygtighed.

"Der kommer mange forskellige forslag fra medarbejderne. For eksempel har man i den indiske del af organisationen indført noget, de kalder 'earthhour' – man slukker for aircondition samlet en time i arbejdstiden".

DBS har også spurgt kunderne, hvilke tiltag de kunne tænke sig.

"Deres svar er ret entydigt, at vi bare skal plante træer, og vi er da også med i den type projekter. Det skal løbes i gang at få kunderne til at tænke mere avanceret om bæredygtighed, indtil videre er det lettere at have en samtale med virksomhederne om det. Men det skal nok komme".

Solceller til hjemløse

For banken tolker også – i pagt med FN's 17 bæredygtighedsmål – bæredygtighed som social ansvarlighed. Forretningsmodellen er stærkt inspireret af den såkaldte "Doughnut Economics", der forsøger at tænke balance mellem miljø og social belastning ind i alle beslutninger. 

I øjeblikket arbejder man på den større klinge med en idé, hvor man fra bankens side kunne støtte et projekt med solceller, som skal installeres på nybyggede huse til hjemløse – dem er der 65 millioner af i Asien. Solcellerne skal give mere strøm, end de socialt udsatte beboere i de bæredygtige huse kan bruge, og den grønne strøm købes af banken.

"Det er den type projekter, jeg tror på. Hvis menneskeheden ikke finder en mere bæredygtig vej, redder vi ikke verden. Det er indiskutabelt", siger Mikkel Larsen.

Det er bare ikke gået rigtig op for finanssektoren, i hvert fald er der for lidt aktion på sagen, mener han:

"Efter min mening er finanssektoren globalt set på afveje i sin tilgang til bæredygtighed. Der skal tænkes i helt andre baner uden fokus på, hvad det resulterer i på bundlinjen".

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår