21-08-2018

Bæredygtighed er sat på dagsordenen

Det finansielle marked efterspørger bæredygtighed helt vildt, og de bæredygtige produkter giver samtidig et godt afkast, siger Lene Hjorth, afdelingsdirektør i Koncern-CSR i Jyske Bank. Finansforbundets opfordrer bankerne til at gå foran i udviklingen mod mere bæredygtighed.

 
Af Sofie Mathson

​Bæredygtighedsdagsordenen er for alvor kommet på tapetet i den finansielle sektor. Ikke kun i Danmark; faktisk verden over. Men der er stadig mange mennesker, der ikke er klar over, at finanssektoren overhovedet beskæftiger sig med emnet, fortæller Lene Hjorth, der er afdelingsdirektør i Koncern-CSR i Jyske Bank.

"Det finansielle marked efterspørger bæredygtighed helt vildt, og de bæredygtige produkter giver samtidig et godt afkast. Ofte bedre end de traditionelle investeringspuljer. Men vi ser også politiske initiativer på området, og det er nødvendigt. Det er positivt, at EU er fremsynet på dette område, for selvom efterspørgslen stiger efter for eksempel green bonds, skal der ske et skifte fra de kortsigtede til de langsigtede investeringer. Vi er for sårbare, hvis aktieinvestorerne styrer markedet", siger Lene Hjorth.

Hun arbejder med at fremme bæredygtighed både internt i virksomheden og eksternt i samfundet. Blandt andet har banken flere tiltag for at aktivere medarbejderne til at tage ansvar i deres daglige arbejdsliv.

"Vi har en CSR-styregruppe, der stiller forslag til direktionen. Desuden er alle med ledelsesansvar inden for klima og miljø med i en referencegruppe, som diskuterer nye tiltag i forhold til for eksempel leverandører, CO2-forbrug, elbilladere og indsamler data, der danner basis for ESG-scorerne (Environmental, Social and Governance Score). Vi forsøger med vildt meget forskelligt, men nogle gange er CSR-afdelingen mere visionær end dem i marken, for de skal agere ud fra en cost-benefit-tankegang. Vi er overhovedet ikke der, hvor vi gerne vil være, når det gælder bæredygtighed, men vi rykker meget de kommende år", siger Lene Hjorth.

Det handler dog ikke kun om at få medarbejderne til at føre en mere bæredygtig tilværelse. Meget lavpraktisk kan man sige, at bæredygtighed betyder, at man skal give noget tilbage, hver gang man tager noget – om det er til naturen, sine medarbejdere eller noget helt tredje, er sådan set underordnet. Og en bæredygtig adfærd over for medarbejderne er en vigtig del af, hvad finanssektoren bør beskæftige sig med inden for bæredygtighed, hvis man spørger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

"Man kan tænke bæredygtighed i forhold til sine medarbejdere, på samme måde som man tænker på afgrøder. Hvis du udpiner din jord og lader være med at gøde den, bliver udbyttet af afgrøden mindre. Til sidst bliver det ørken, og så har du slet ikke nogen afgrøde", siger Kent Petersen og fortsætter:

"Hvis der er en begrænset mængde ressourcer, man kan rekruttere, fordi udbuddet bliver mindre, er man nødt til at erkende, at man skal blive bedre til at pleje den medarbejdermasse eller det produktionsapparat, man nu har".

Bankerne kan rette op

Med bæredygtighedsdagsordenen har bankerne fået en oplagt mulighed for at engagere sig mere i samfundet og rette op på et ry, som nogle ellers vil kalde blakket. Med flere store hvidvasksager og øgede krav til medarbejderne har de store banker haft det svært i de seneste år.

"Jeg mener, at de finansielle virksomheder skal gøre noget af egen kraft. Nogle af pensionsselskaberne går meget op i det, og de har allerede indset, at bæredygtighed er den eneste mulighed. Man saver sin egen gren over, hvis man ikke arbejder med det", siger ph.d. og professor emeritus i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet og uddyber:

"Bankerne har et meget blakket image, og derfor kunne man godt forvente, at de på egne initiativer sætter bæredygtighed på dagsordenen. På den måde kan de komme det hæslige image, som handler om, at de ikke tager ansvar, til livs. De er åbenbart på en kritisabel kurs, og derfor er det en oplagt mulighed, at de går foran i bæredygtighedsudviklingen".

Det synspunkt deler Finansforbundets formand også. Han påpeger, at bankerne simpelthen er nødt til at gøre noget ved deres image, hvis de vil overleve i en tid, hvor digitaliseringen har muliggjort mange andre tilbud end dem, de traditionelle banker kan give forbrugerne.

"Hvis du gerne vil bevare en position i det danske samfund, hvor kunderne godt kan lide dig og ikke fravælger dig som branche og tilvælger nogle af de nye virksomhedsformer, der popper op, så er du nødt til at give noget tilbage til dem, som du egentlig tjener pengene på", siger Kent Petersen.

Vi skal investere langsigtet

Et af de primære kriterier for bæredygtighedsudviklingen i den finansielle sektor, som stort set alle nævner, når man taler med dem, er, at man skal skifte tankegang i forhold til måden at investere på. Der skal fokus på de langsigtede investeringer i stedet for de hurtige afkast, som der er tradition for.

"Der er en dimension, der hedder tid, hvor mange investeringer er kortsigtede, men de skal være mere langsigtede. Her skal incitamentet for eksempel være højere afkast, men der er en helt grundlæggende problemstilling, som kræver behov for omstilling. Det er svært at omstille, men vi bliver nødt til at nytænke mange produkter, have en anden indgang til regulering og se det som en forretningsmulighed for de nordiske finansielle institutioner", siger Lars Ohnemus, der er seniorrådgiver, ph.d. og direktør for Center for Organisationsledelse på Copenhagen Business School (CBS).

Udviklingen kræver dog i næsten lige så høj grad, at kunderne får lettere adgang til informationer om de muligheder, der er for bæredygtige investeringer, og hvor bæredygtigt deres egen og andre banker opfører sig.

"Jeg mener ultimativt, at der bør være en række bæredygtige produkter, men der skal også være en loyal oplysningspligt. Problemet i dag er, at bankerne ikke må rådgive om at investere i den slags. Vi skal hen til, at banken for eksempel kan sige til sine kunder, at vi har en række produkter, som overholder FN's bæredygtighedsmål. Spørgsmålet er, hvordan den enkelte forbruger får adgang til produkterne og får mere indsigt i, hvad der er af muligheder. Det kræver, at en kombination af de forskellige aktører fokuserer på det", forklarer han.

Lars Ohnemus bakkes op af de resultater, som en gruppe CBS-studerende er kommet frem til i deres eksamensrapport, "Sustainability in Finansforbundet". Her har de sammenlignet Danmark med Tyskland, Norge og Sverige for at finde ud af, hvor udbredt bæredygtighed er i den finansielle sektor i Danmark. En af deres hovedkonklusioner er, at forbrugerne skal have lettere adgang til og viden om bæredygtige finansielle produkter, hvis der for alvor skal skub i udviklingen.

"Mange svenskere investerer i fonde, som gør dem mere oplyste om, hvad de investerer deres penge i, og Sverige måler også på, hvor bæredygtige de forskellige institutioner er. For at industrien kan udvikle sig i Danmark, skal danskerne også tage stilling til, hvordan de bruger deres penge. Hvis kunderne blev klar over, hvad deres penge blev brugt til, ville de højst sandsynligt presse mere på for nogle mere bæredygtige produkter", forklarer Oda Hustad og Karina Fassbender, to af rapportens forfattere.

Det er det rigtige at gøre

I Finansforbundet kommer arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen helt konkret til udtryk i form af den arbejdsgruppe, der hedder "Bæredygtighed og branche", i daglig tale BOB, hvor næstformand Michael Budolfsen sidder sammen med ildsjæle fra de respektive kredsbestyrelser og sekretariatet.

"Vi griber arbejdet med bæredygtighed an på den måde, at vi har et grundlæggende ansvar for at aflevere mere til de næste, end vi selv har fået. Derfor har vi for eksempel en investeringsstrategi, hvor vi går meget op i etiske investeringer. For os handler det om at definere, hvad sektoren har af ansvar, men vi skal også kigge på Finansforbundet som virksomhed. Når vi siger til virksomhederne, at de skal opføre sig bedre, skal vi også holde spejlet op og se, hvor vi kan gøre mere", siger Michael Budolfsen.

Ligesom de andre kilder deler Michael Budolfsen og Finansforbundet holdningen om, at investeringer skal være mere langsigtede, og at bankerne har et ansvar for at oplyse kunderne om deres muligheder, så de kan tage aktiv stilling til bæredygtighed.

"Vi skal have en langsigtet bæredygtighedsdiskussion med sektoren. Aktionærerne er ikke i fokus her. Det skal selvfølgelig stadig være rentabelt at investere, men vi skal have for øje, hvad vores forpligtelse over for samfundet er. I den forbindelse er Finansforbundet optaget af det langsigtede afkast, men som kunde er tingene ikke tydelige endnu, og det er blandt andet svært at vælge en bæredygtig bank, fordi informationen mangler", siger Michael Budolfsen og slår fast:

"Og så handler det altså ikke om, at vi skal have en tilbagebetaling altid. Det handler om, at vi skal gøre det rigtige alle sammen".

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår