14-08-2018

Alpe-banker åbner bitcoin-konti

Mindst otte banker - hovedsageligt fra Schweiz - er begyndt at give deres kunder mulighed for at købe, sælge og opbevare bitcoin. Det skyldes især klare regler på området i Schweiz og Liechtenstein, mener Niklas Nikolajsen, stifter af kryptomægleren Bitcoin Suisse.

 
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

​Da den danske softwarearkitekt Niklas Nikolajsen i 2011 slog sig ned i den schweiziske by Zug, var det kun med det yderste af de sorte negle, at det overhovedet lykkedes ham at åbne en bankkonto. 

Allerede dengang havde kriminelle fundet ud af at bruge kryptovaluta til pengevask og narkohandel, så alene navnet på hans startup, Bitcoin Suisse, fik schweiziske bankdirektører til at svede.  

I dag er i alt otte pengeinstitutter kunder i Bitcoin Suisse - "inklusive nogle større banker", fortæller Niklas Nikolajsen til Nyhedsbrevet Finans.

"De fleste er fra Schweiz og Liechtenstein. Vi har én europæisk bank og to internationale banker, som vi har et kundeforhold til, og som ikke er schweiziske og ikke er fra Liechtenstein", afslører han i virksomhedens nye hovedsæde i Zug, hvor der i dag omsættes for knap fem milliarder kroner om måneden i snit.

For selvom kursen på bitcoin og andre kryptovalutaer dykkede voldsomt i begyndelsen af året, boomer markedet for køb, salg og sikker opbevaring af kryptovaluta - især i Schweiz og Liechtenstein. 

Samtaler med to danske banker

Udover at agere kryptomægler for bankerne rådgiver Bitcoin Suisse dem også med henblik på at forhindre, at eksempelvis deres kunders bitcoin bruges til, eller stammer fra, pengevask eller anden kriminel aktivitet.

"Rykker det her i banksektoren? Det mener jeg helt bestemt. Kommer det til at rykke mere? Ja, helt sikkert. Er kryptoaktiver en naturlig del af bankforretningen om ti år? Ja, helt sikkert. De danske bankdirektører, der stiller sig frem og siger noget andet, de kommer til at ærgre sig lidt over de citater om en årrække", siger Nikolajsen.

Især de større danske banker har ikke ønsket at røre kryptovaluta med en ildtang - Nordea har endda forbudt sine medarbejdere at købe dem. Skal man tro Nikolajsen er der dog alligevel røre i den danske andedam.

"Vi har også talt med to danske banker med hensyn til at levere dem krypto-financielle services, men disse samtaler og forhandlinger er endnu i de tidlige stadier", tilføjer han.

Ifølge Nyhedsbrevet Finans' oplysninger har der været samtaler mellem Saxo Banks schweiziske afdeling og Bitcoin Suisse, men det ønsker ingen af parterne at kommentere. 

Hurtigt svar i Schweiz og Liechtenstein

Niklas Nikolajsen fremhæver især én årsag til, at schweiziske banker har været mere villige til at tage kryptovaluta til sig end andre. Nemlig at landets finansmyndigheder, Finma, har været langt fremme i skoen med hensyn til at behandle forespørgsler om, hvordan finansielle virksomheder skulle agere på området.

For eksempel meldte Finma allerede i 2014 ud, at bitcoin faldt ind under hvidvasklovgivningen, og at alle professionelle aktører inden for branchen - det være sig kryptomæglere, kryptobørser og naturligvis banker - derfor skulle tjekke oprindelsen af større summer af eksempelvis bitcoin.

I EU-sammenhæng er der først for nylig blevet vedtaget en lignende forordning, som unionens medlemslande skal implementere i løbet af 2019.

"Vi skulle engang stille det tyske finanstilsyn BaFin nogle simple spørgsmål om, hvordan vi skulle agere over for tyske kunder. Jeg tror, det tog lige knap to måneder før vi fik brev tilbage fra dem, hvor de anerkendte, at de havde modtaget vores spørgsmål, og 13 måneder før vi fik et svar. Hvis det er sådan en myndighed fungerer, som jo mere eller mindre har råderet over dig, så kan du jo ikke rigtig fungere som entreprenør", konstaterer Nikolajsen tørt. 

Blockchain-lov skaber efterspørgsel

I Schweiz' lille naboland Liechtenstein er regeringen gået endnu videre og har udformet et lovforslag til en såkaldt lov om blockchain - den teknologi som kryptovaluta bygger på - der blandt andet skal danne et retsligt grundlagt for handel med kryptovalutaer.

Det har været med til at sætte ekstra skub i efterspørgslen fra fintech-virksomheder, der overvejer at etablere sig i det lille fyrstedømme.

"Vi får næsten dagligt spørgsmål om Fintech. Ikke kun fra banker, også fra virksomheder der for eksempel ønsker at åbne kryptobørser. Der er et stort hype i øjeblikket", fortæller Patrick Bont, chef for bankafdelingen hos FMA, de liechtensteinske finansmyndigheder.

Nikolajsen håber den liechtensteinske lov kan danne præcedens andre steder i Europa, hvor der næsten ingen lovgivning findes på området. Det betyder, at virksomheder skal engagere sig i en ad hoc-dialog med finansmyndighederne, hver gang de ønsker at etablere sig eller udvikle deres forretningsmodel.

En "meget, meget dyr proces med sagførere og myndigheder", som han formulerer det. "Det er da utrolig rart, hvis du for eksempel er dansk bitcoininvestor, at du ved, hvordan du skal forholde dig til kapitalgevinst. Skal det beskattes som kapitalgevinst? Skal det beskattes som indkomst? Må du trække det fra, hvis det går dig imod? Alle de ting er jo vigtige at vide, inden du kan tage en beslutning om du for eksempel skulle investere i bitcoin".

Uklarhed om beskatning

Af samme årsag tillader danske banker ifølge Nyhedsbrevet Finans' oplysninger p.t. kun deres kunder at spekulere i kryptovaluta gennem såkaldte 'exchange traded notes' (ETN) - nemlig derivater på den svenske Nasdaq-børs, hvor investorer får afkast afhængigt af om prisen på det underliggende aktiv, det vil konkret sige bitcoin eller etherium, stiger eller falder.

"Vi ser ETN'er som den mest optimale løsning, da det giver kunderne enkel og transparent adgang direkte fra Saxo Banks platform uden at skulle oprette særskilte wallets [elektroniske pengepunge til kryptovaluta, red.] eller bekymre sig om eventuelle skattemæssige aspekter, da ETN'er er børsnoterede og derfor beskattes efter samme regler, som er gældende for lignende investeringsprodukter," siger handelschef Philip Frijs fra Saxo Bank.

Danske Bank har meldt ud, at man "på ingen måde at understøtte investeringsmiljøet for kryptovalutaer" og derfor vil udfase ETN'er, der afspejler kursen på en kryptovaluta. Hovedsageligt fordi "manglen på gennemsigtighed og myndighedskontrol [har. red.] gjort kryptovalutaer til genstand for ulovlige formål, og vi ved, at de ved flere lejligheder har været anvendt til ulovlige transaktioner som f.eks. hvidvask og afpresning".

 Læs reportagen fra krypto-boomet i Schweiz' og Liechtensteins banker i Magasinet Finans 2018 nr 4, der udkommer fredag den 24. august.

TAGS:

Fintech & IT