22-01-2019

Aktiefesten klinger af

Perioder med høje aktiepriser er historisk set altid blevet efterfulgt af et kraftigt prisfald på aktiemarkederne. De næste ti år vil vi nok ikke se særligt høje aktieafkast, siger professor i økonomi Tom Engsted.

Af
Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk
 

​I de sidste ti år siden den seneste finanskrise har aktiemarkederne sat den ene rekord efter den anden, selv om økonomien ikke er steget i samme grad. Spørgsmålet er, om der er grund til at være bekymret, når aktierne er oppe i niveauer, der hører til sjældenhederne. Bare i 2018 blev aktiemarkederne ramt af et par chok med faldende aktiekurser, og det kan skyldes en cocktail af alt fra en mulig handelskrig, rentefrygt til usikkerhed om, hvor væksten i USA og Europa er på vej hen.

"Der er altid usikkerhed i verden om et eller andet! Det er derfor, aktiemarkedet i over 100 år har svinget gigantiske 20 procent op og ned på årsbasis", forklarer ekspert inden for finansielle markeder Tom Engsted, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet:

"Langvarige kursstigninger så vi også i 1950-60'erne og i 1980-90'erne. Ligesom der er flere tidligere perioder, hvor kurserne falder mere end økonomien over lang tid, for eksempel i 1970'erne".

Afkast på langt sigt

Der er grundlæggende tre årsager til kursudsving på aktiemarkedet: ændringer i forventet langsigtet fremtidig indtjening og udbytte i virksomhederne, ændring i investorernes krævede risikopræmier og spekulative bobler. Men der er blandt eksperter ikke enighed om, hvilke(n) af disse tre årsager der er de(n) vigtigste.

På kort sigt er der ingen forudsigelighed i aktiemarkedet, og det er umuligt at forudsige, hvornår aktierne tager en større nedtur. Men med hensyn til det lange sigt findes der forskellige modeller til at indikere, om aktier er for højt eller lavt prissat. En af de mest anerkendte er økonomiprofessor og Nobelprisvinder Robert Shillers konjunkturjusterede P/E-tal, der beskriver sammenhængen mellem en akties kurs og det langsigtede overskud per aktie.

"Man har kunnet konstatere empirisk, at når price-earning-ratioen (P/E) er blevet meget høj, så er det næsten altid blevet efterfulgt af langvarige kursfald", siger Tom Engsted. "I disse måneder er P/E på cirka 30, hvilket er meget højt historisk set. Så over de næste 10-15 år vil vi nok ikke se særligt høje aktieafkast".

Sidst aktierne blev handlet til en højere pris, var, lige før dotcomboblen bristede i år 2000.

Rationalitet eller følelser

Som nævnt bestemmes aktiekurser blandt andet af investorernes forventninger til indtjening og udbytte mange år frem i tiden. "Det er dét, der forklarer, hvorfor kurserne svinger så meget", siger Tom Engsted:

"Hvis en 'nyhed' om en virksomhed – eksempelvis dårligere indtjening end tidligere forventet eller dårligt nyt om involvering i hvidvask – forventes at have længerevarende negativ effekt på virksomheden, så er det fuldt rationelt, at kursen falder meget. I et fuldt rationelt marked svinger kurserne mere end dobbelt så meget som den underliggende indtjening og udbyttet. Det er helt normalt", siger han og tilføjer:

"Om det er dét, der var årsagen til, at Sydbank faldt 12,7 procent på en enkelt dag i oktober, eller det skyldtes irrationel markedspsykologi, er der ingen, der ved!"  

TAGS:

Sektorens udvikling og vilkår