15-09-2016    

BKS overtaget af Loomis

Bankernes Kontantservice er overtaget af den svenske værdihåndteringsvirksomhed Loomis. I den forbindelse har Loomis frasagt sig overenskomsten.

Finansforbundet har bedt om en forhandling i henhold til lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Finansforbundet holder medlemsmøder for de berørte medarbejdere øst og vest for Storebælt hhv. den 15. og den 20. september.

Bankernes Kontantservice, der blev etableret i 2010, da en række bankers kontantfunktioner blev lagt sammen, har omkring 340 medarbejdere. Heraf er en væsentlig del medlemmer af Finansforbundet.