IT-klubben – tilbud for IT-ansatte

Finansforbundet tilbyder dig som medlem adgang til et gratis medlemskab hos DANSK IT, et dobbeltmedlemskab i PROSA og Finansforbundet samt et væld af IT-faglige kurser og arrangementer. Selv om titlen er IT-klubben, er der ikke tale om en klub, som du kan eller skal være medlem af, for at få gavn af Finansforbundets indsats på IT-området. Du har dog mulighed for at involvere dig i faglige fora, hvor IT-faglighed og IT-faglige problemstillinger kan bringes til debat.

​​​​​

Tilbud for IT-ansatte

Åbn alle

Bliv gratis medlem hos DANSK IT

DANSK IT (DIT) er Danmarks stærkeste netværk for IT-professionelle. Alle medlemmer af Finansforbundet kan gratis blive medlem af DIT. Normalprisen for at være medlem af DIT er kr. 1.585,- om året.


 

Hvorfor blive medlem hos DIT?

Som medlem af DIT får du adgang til ekspertise og erfaringer fra ligesindede fra andre virksomheder og organisationer. Netværket er et fortroligt forum, der tilbyder dig kontinuerlig kompetenceudvikling, faglig sparring og mulighed for at skabe nye personlige relationer.

Du får også mulighed for at deltage i DIT's fyraftensmøder, som afholdes 3-4 gange om måneden og er gratis for medlemmer. Fyraftensmøderne sætter fokus på aktuelle IT-faglige spørgsmål som eksempelvis forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering.

Du kan læse meget mere om alle de forskellige fordele du får som medlem af DANSK IT på DIT's egen hjemmeside


 

Fokus på IT-professionelle i den finansielle sektor

Finansforbundet har med ikrafttrædelse den 1. juni 2012 indgået en strategisk partnerskabsaftale med DIT, som udover det gratis medlemskab for Finansforbundets medlemmer indebærer, at DIT opprioriterer sit fokus på finansiel IT i tæt samarbejde med Finansforbundet. Så DIT har fokus på tilbud målrettet IT-professionelle i den finansielle sektor.


 

Hvordan bliver jeg medlem af DIT?

Det praktiske klarer Finansforbundet for dig, og du skal derfor kun give fuldmagt til, at vi videregiver dine personlige oplysninger og foretager indmeldelsen hos DANSK IT.

  • Hvis du allerede er medlem af Finansforbundet skal du gå ind og opdatere dine kontaktoplysninger, hvor du kan give os fuldmagt til at melde dig ind hos DIT.
  • Hvis du ikke er medlem af Finansforbundet kan du under indmeldelsen angive, at du også vil være gratis medlem af DIT og give fuldmagt til, at Finansforbundet melder dig ind.
  • Hvis du i anden sammenhæng i forvejen er medlem af DIT, kan du nu vælge i stedet at blive gratis medlem som følge af dit medlemskab hos Finansforbundet. Der kan dog ikke blive tale om tilbagebetaling af allerede indbetalt kontingent til DIT.

 

Hvornår bliver jeg medlem?

Når du har givet Finansforbundet fuldmagt, vil du i udgangspunktet blive indmeldt i DIT fra den 1. i den kommende måned. Du vil modtage en e-mail fra DIT, når du er indmeldt i foreningen.

24 IT-faglige netværk

Arbejder du med IT, og kunne du tænke dig faglig udvikling i et netværk med fagfæller? Så har du nu chancen for at vælge mellem 24 IT-fagspecifikke netværk. Og som medlem af Finansforbundet får du en klækkelig rabat. Du betaler nemlig kun 1.000 kroner om året for et netværk, der normalt koster 6.000 kroner årligt.

Der er netværk både i Øst- og Vestdanmark, og de dækker en bred vifte af IT-fagspecifikke emner som eksempelvis:

  • IT-arkitektur i praksis
  • Scrum
  • Business Intelligence
  • Forretningsudvikling og IT
  • Kvinder og IT-ledelse

Læs mere om de 24 stærke netværk på DANSK IT's hjemmeside

​​

Sådan melder du dig til et netværk

Det særlige tilbud med medlemsrabat gælder for det første år, man deltager i et netværk og gælder ikke deltagelse i DANSK IT's fem særlige strategiske netværk. Deltagelse i netværkene forudsætter erfaring og interesse for de forskellige faglige emner. Tag en snak med netværkschefen i DANSK IT, Doris Søgaard Farver, om, hvilket netværk der passer dig, på 33 17 97 89 eller dsf@dit.dk.

Hvis du vil med i et netværk, forudsætter det, at du er medlem af DANSK IT. Som medlem af Finansforbundet kan du blive gratis medlem af DANSK IT – normalpris 1.585 kroner årligt. Medlemskab af DANSK IT giver dig adgang til at hav af andre fordele – så er du ikke allerede medlem, anbefaler vi, at du bliver det.

Det praktiske klarer Finansforbundet for dig, og du skal derfor kun give fuldmagt til, at vi videregiver dine personlige oplysninger og foretager indmeldelsen hos DANSK IT. Det gør du på siden med dine medlemsdata, hvor du klikker "Ret" under "Gratis medlemskab af Dansk IT" og vælger "Ja" (det kræver login).

Bliv medlem i både PROSA og Finansforbundet – til PROSA kontingent

Hvis du er IT-medarbejder i en bank, sparekasse, realkreditinstitut, børsvirksomhed eller i en virksomhed som f.eks. Nets, SDC, JN data og Bankdata, kan du blive dobbeltmedlem i Finansforbundet og PROSA. Kontingent for dobbeltmedlemskab koster det samme som et medlemskab hos PROSA, og giver dig fulde rettigheder i begge forbund.

Interesseret?

Hør, om du kan blive dobbeltmedlem: kontakt Medlemsservice på tlf. 32 66 13 76 eller skriv til medlem@finansforbundet.dk.

IBM husaftale

Finansforbundet og IBM har indgået en aftale, der sikrer dig som ansat mulighed for én gang om året at beslutte, om du vil være sikker på lønstigning. Det gælder dog kun medlemmer af Finansforbundet.

 

Er du sikker på lønstigning?

Rating, bands, Growth Profit Sharing, besværlige lønsamtaler... og en finanskrise, der skaber økonomisk usikkerhed for virksomheder og ansatte – hvorfor ikke få lønstigning automatisk?

Som udgangspunkt har alle ansatte på IBM individuelt aftalt løn. Dvs. nogle år er du heldig at få lønstigning, andre år får du ingenting.

Du har nu mulighed for at vælge en generel lønstigning hvert år – og det sker helt automatisk.

Aftalen gælder desuden kun visse bands og jobkoder. Er du i tvivl, så spørg den faglige personaleforening i IBM.

Husaftalen for IBM (pdf)

Finansforbundet er partner Copenhagen Finance IT Region

CFIR – eller Copenhagen Finance IT Region – er en klyngeorganisation, der har til formål at arbejde for vækst og innovation i krydsfeltet mellem Finanssektoren og IT-sektoren.

Finansforbundet har været blandt initiativtagerne til at etablere CFIR, fordi vi mener, at vækst og innovation i den finansielle sektor er afgørende for vores medlemmers dagligdag og fremtidige jobmuligheder. Vi deltager i dag som partner i CFIR sammen med en række andre organisationer.

 

Klyngeudviklingsprojekt

Copenhagen Finance IT Region er et langsigtet klyngeudviklingsprojekt, der skal ruste en af Hovedstadsregionens største og mest markante klynger bedre til fremtidens konkurrence blandt andre metropoler.

Projektet har særligt fokus på det værdiskabende samspil mellem finanssektoren og IT-sektoren, fordi en af de helt centrale nøgler til at realisere klyngens innovative potentialer findes i dette krydsfelt. Øget triple-helix samspil (mellem erhverv-uddannelse og offentlige aktører) blandt centrale aktører i klyngen vil resultere i øget innovationsaktivitet til gavn for klyngens langsigtede konkurrenceevne i forhold til andre metropoler.

Målet er at skabe mere innovation, mere vækst og flere arbejdspladser i Hovedstadsregionens finans-IT-klynge.

CFIR-Projektet er udviklet og sat i værk af et bredt partnerskab bestående af erhvervs- og lønmodtagerorganisationer, vidensinstitutioner, offentlige institutioner og med Finansrådet som lead partner.

Klyngeprojektets konkrete initiativer vil ligge inden for følgende tre hovedtemaer:

  • Talent
  • Teknologi
  • Synlighed

Projektet skal virke fremmende for den danske og Øresundsregionale finanssektor med særlig fokus på de muligheder, der ligger i samspillet mellem finans og IT. Projektet skal løbende organisere og igangsætte projekter til gavn for finans- og IT-sektorerne i Hovedstadsregionen, i Danmark og i Øresundsregionen.

Du kan læse meget mere om Copenhagen Finance IT Region på CFIR's egen hjemmeside

 

Kompetenceprojekt

Finansforbundet er gået aktivt ind i et specifikt kompetenceprojekt i CFIR-regi sammen med Finansrådet, PROSA, DI ITEK og KU. Kompetenceanalysen indgår som en del af CFIRs 4-årige innovationsprojekt, der er støttet af Vækstforum Hovedstaden og EU's strukturfonde. Formålet er at afdække de kompetencemæssige udfordringer, som finans-IT sektoren står overfor – både nu, men også i fremtiden.

Projektet vil på baggrund af analysen komme med konkrete forslag til nye uddannelses- og kompetencegivende aktiviteter, der kan komme udfordringerne i møde.

Video: Fremtidens IT-kompetencer

Video: Fremtidens IT​-arbejdsstyrke

​     

 Arrangementer for IT-ansatte



Om IT-Klubben

Åbn alle

Sådan arbejder IT-klubben

Klubben er organiseret med en stor decentral involvering. De enkelte kredse udpeger repræsentanter til klubben, og de udpegede er ansvarlige for at "bære" IT-klubben ud på de arbejdspladser, de repræsenterer.

IT-tillidsmændene er naturligvis en stor del af omdrejningspunktet for klubbens arbejde og bliver inddraget, både via de personer, der er udpeget til IT-klubben, og via arrangementer og netværksaktiviteter fra det centrale Finansforbund.

Der er skabt en vej til indflydelse via de politiske ansvarsområder. IT-klubben kan indstille emner til behandling i ansvarsområderne.

IT-klubbens arbejdsområder

IT-klubben i Finansforbundet arbejder både lokalt med bl.a. kompetenceudvikling, synliggørelse af IT-området og samarbejder på nordisk plan med andre finansforbund samt indgår i EU-arrangementer.

 

Hjemmeside og synlighed

Klubben har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at synliggøre IT-delen af Finansforbundet. Indtil nu har gruppen arbejdet på at lave en god hjemmeside samt at sætte fokus på medlemshvervningen og lave hvervemateriale, der skal bruges af IT-tillidsmændene.

Desuden arbejder gruppen målrettet mod at gøre IT-området mere synlig i Finansforbundets overordnede kommunikation til medlemmerne - først og fremmest gennem medlemsbladet Finans.

 

Globalisering og outsourcing

Vi har sat fokus på globalisering og outsourcing, set fra et IT-perspektiv. Resultaterne er blevet en række dagsordenspunkter til de øvrige ansvarsområder, samt nogle forhold som IT-klubben selv skal gøre noget ved.

 

Kompetenceudvikling og anerkendelse af kompetencer

Der er mange rigtig dygtige IT-medarbejdere i vores sektor, men vi ved også, at en del af dem ikke har papir på deres kompetencer. De er ofte selvlærte, eller er kommet til at arbejde med IT ud fra en anden faglig baggrund. Derfor har IT-klubben i Finansforbundet taget initiativ til udvikling af et særligt kursusforløb for dem. Kurset har til formål at hjælpe den enkelte med at se egne styrker og faglige kompetencer og få afdækket, hvilke muligheder det giver for efter- og videreuddannelse.

Samarbejder og netværk

Samarbejder med andre organisationer

På IT-området har Finansforbundet nogle samarbejdspartnere. Det er f.eks. IT-fagforeningen, PROSA, som har en dobbeltmedlemskabsaftale med os, samt Dansk IT, hvor Finansforbundets medlemmer kan blive medlem gratis.

Samarbejdsparterne bruges dog ikke kun til at skabe nogle ekstra goder for medlemmerne direkte. De bruges også på det centrale plan til drøftelser af politiske forhold.

Et eksempel er IT-klubbens involvering i samarbejdsgrupper med PROSA for at afdække overenskomstforhold. Samt et samarbejde med Dansk IT, som resulterede i en rapport om IT og globalisering, der vakte interesse på Christiansborg, ligesom vi hos IBM samarbejder med både HK og PROSA. I CFIR indgår Finansforbundet i et tæt samarbejde med en række øvrige organisationer med henblik på at skabe vækst og innovation inden for finansiel IT.  (Læs mere om CFIR, IBM-Husaftale og Prosa nedenfor).

 

IT-klubben internationalt

Når Finansforbundet arbejder internationalt, er IT-klubben også med. Vi arbejder på at etablere netværk med IT-delen af de øvrige nordiske finansforbund (NFU), og vi deltager i arrangementer på europæisk niveau (UNI/Ibits).

IT-klubbens arbejdsgrundlag

IT-klubbens arbejdsgrundlag er et kommissorium, der er besluttet af Finansforbundets hovedbestyrelse.

Læs kommissoriet (pdf)

IT-Klubbens bestyrelse

​Forankring i formandskab 

Formand

Politisk ansvarlig

Medlemmer

Sekretariatsansat

​     

 IT-nyheder

 

​Ny som IT-ansat?
Har du hidtil arbejdet med andet eller er du netop blevet ansat er det vigtigt, at du fortæller Finansforbundet, at du nu arbejder med IT. Vi har brug for at vide det – både for at kunne rådgive dig også vi kan sende dig information om relevante tilbud/arrangementer.

Rediger dine medlemsdata

Få svar på spørgsmål om IT-Klubben

Kontakt
Mads Autrup
32 66 13 69 / 22 84 84 13
mau@finansforbundet.dk