Personlig gennemslagskraft til eksamen og jobsamtalen -for studerende

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 12. maj 2020 kl. 16:30 til 12. maj 2020 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 29
Tilmeldingsfrist: 11.05.2020

Workshop for alle studerende: Sådan performer du optimalt til eksamen og jobsamtalen Lene Kobbernagel sætter fokus på seks kropssproglige teknikker, der resulterer i højere gennemslagskraft, når du går til eksamen eller jobsamtale. Det handler bl.a. om at fastholde blikket, fylde mere ved at bruge hænderne rigtigt og turde at holde pauser. Du får desuden to retoriske virkemidler, som gør dig overbevisende. Kender du det, at du er forberedt på, hvad du skal sige, men ved selve eksamen eller jobsamtalen bliver du presset og nervøs, og fremstår mere usikker, end du er? Dit kropssprog spiller en væsentlig rolle for din performance ved både eksamen og jobsamtalen. Kandidater med en overbevisende fremtoning performer bedre, og har lettere ved at klare sig godt ved eksamen og ansættelsessamtalen.

Workshoppen er aktiv: I mindre grupper træner I teknikkerne, og får personlig feedback. I bliver bedt om at filme hinanden med egne telefoner, så I selv kan se den forskel, teknikkerne skaber for jeres fremtoning.

Efter endt workshop har I den værktøjskasse, der skal til for at performe godt ved eksamen og jobsamtalen.

Program

16.30: Check-in med kaffe og kage

17.00: Workshoppen starter

18.30: Sandwichpause

19.00: Workshoppen fortsætter

20.00: Tak for i dag

Underviser

Lene Kobbernagel træner professionelle i at anvende kropssprog, retorik og fortællinger til strategisk påvirkning af beslutninger. Hun er selvstændig konsulent i virksomheden Samtalekunst og uddannet cand.mag. i teatervidenskab fra Københavns Universitet. Derudover er hun forfatter til bøgerne "Op på ølkassen" (Gyldendal 2018) og ”Skuespilleren på arbejde" (2009)

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Lene Kobbernagel

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Camilla Hofmann Caspersen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 46

Send e-mail