Er jeg uformel leder?

Radisson Blu, Aarhus, Thomas Jensens Allé 1, 8000 Aarhus C
Dato: 20. april 2020 kl. 17:00 til 20. april 2020 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 48
Tilmeldingsfrist: 19.03.2020

På gå-hjem-mødet får du styr på, hvad det vil sige at være en uformel leder, og du får konkrete input til at blive en bedre uformel leder.

Sidder du i dag som fagansvarlig, projektleder, HR-medarbejder, intern konsulent eller lignende, hvor du skal få ting til at ske gennem andre, men ikke har det formelle ledelsesansvar for de medarbejdere, du skal lede/påvirke? Og synes du ovenikøbet, at det kan være lidt bøvlet? Så er dette gå-hjem-møde noget for dig.

Denne aften vil vi se på, hvad uformel ledelse er for en størrelse, og hvorfor det kan være svært at agere i rollen som uformel leder. Måske handler det om forståelsen af, hvad uformel ledelse er - og måske er der noget med, at de rammer, der skabes for uformel ledelse, kan drille. Og måske ligger en stor del af svaret på, hvordan du lykkes bedre som uformel leder hos dig selv? - Hmm, kan det nu passe?

Du bliver klogere på, hvad du skal hjem at arbejde med for at styrke dig selv i rollen som uformel leder, og forhåbentlig føler du dig stærkt inspireret til din videre færd som uformel leder.

Som deltager får du

  • bedre styr på, hvad det vil sige at være uformel leder – og om du mon måske allerede er eller ønsker at være uformel leder?
  • viden om, hvorfor vi taler mere og mere om uformel ledelse
  • indsigt i, hvorfor det kan være svært at finde sig til rette som uformel leder
  • viden om, hvad man skal kunne som uformel leder
  • konkrete input til, hvad du kan arbejde med for at blive en bedre uformel leder

Oplægsholder

Torsten Laursen fra Qant har lang erfaring med ledertræning, coaching af ledere og undervisning i væsentlige ledelsestemaer og har selv en baggrund som leder på flere niveauer. Som virksomhedsrådgiver arbejder han med ledelses- og forretningsudvikling i en lang række offentlige og private organisationer.

Program

Kl. 16.30 - 17.00: Kaffe og kage

Kl. 17.00: Selve arrangementet går i gang

Kl. 18.30: Sandwich

Kl. 19.00: Arrangementet fortsætter

Kl. 20.00: Tak for i dag.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Torsten Laursen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail