Happy Projects® - Projektledelse med positiv psykologi

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 09. juni 2020 kl. 09:00 til 09. juni 2020 kl. 17:00
Pris: 750,00 kr.
Ledige pladser: 15
Tilmeldingsfrist: 25.05.2020

Temadag: Happy Projects® er en tilgang til at opnå bedre resultater, hurtigere, måned efter måned. Kurset kombinerer de mest involverende værktøjer fra Agil projektledelse med strukturen fra PRINCE2 og tilføjer en struktureret tilgang til arbejdsglæde og trivsel, baseret på forskning inden for positiv psykologi.

Tror du på, at det øger effektiviteten i projektarbejde og skaber bedre resultater på bundlinjen, hvis medarbejderne trives og får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale? Og tror du, at projektarbejdet bliver mere effektivt – ikke mindst på den lange bane – hvis det samtidigt giver energi? Lær at anvende denne tilgang med succes på blot én dag.

Ved at kende til den enkelte medarbejders styrker, når I skal fordele opgaverne, undgår I projektdeltagere, der går ned med stress eller hænger med mulen over at få de forkerte opgaver. I stedet får I motiverede og engagerede medarbejdere, der brænder for det, de laver. Med andre ord kan I skabe bedre resultater, hurtigere end I gjorde før – og gennem længere tid!

Udbytte

Dette kursus om Happy Projects® vil gøre dig endnu bedre til at skabe resultater sammen med andre. Ovenikøbet på en måde, sikrer arbejdsglæden hos dig og dine kollegaer. Du vil formentligt opleve at blive udfordret på andre områder, end du er blevet tidligere.

Du får:

  • Enkle og effektive værktøjer til at skabe resultater gennem trivsel
  • Nye måder til at skabe større involvering af dine projektdeltagere
  • Læring i at skabe resultater gennem andre
  • Evne til at skabe arbejdsglæde og trivsel hos dig selv og teamet
  • Overblik over og indflydelse på eget arbejde
  • Skabelse af bedre resultater – hurtigere og over længere tid

Indhold

Vi kommer gennem:

  • En lynhurtig måde at styrke relationerne på
  • Flow – konkrete metoder til, hvordan du kan forbedre arbejdsbetingelserne for dig og dine kolleger - og jeres resultater.
  • Dialogbaseret projektnedbrydning. Ja, produktnedbrydning står på side ét i projektlederbogen, men denne opgraderede fremgangsmåde er blevet modtaget med begejstring – selv blandt nogle af landets mest erfarne projektledere.
  • Styrkebaseret opgavefordeling. Tre enkle bud på, hvordan I bør fordele opgaverne, der er baseret på forskning inden for positiv psykologi.
  • Stand up-møder opgraderet med positiv psykologi. Det lynhurtige statusmøde, der øger fremdriften og styrker relationerne.
  • Guide til ledelse af forskellige persontyper
  • Retrospective – Se jer tilbage og lær! En hurtig og effektiv metode til at forbedre jer løbende.

Læringsform

Kurset kombinerer teori, case, egen hverdag og refleksion for at styrke indlæringen.

Målgruppe & forudsætninger

Projektledere, ledere, teamledere, Scrum Masters, Product Owners, testledere, projektdeltagere og andre, der ønsker at blive bedre til at forløse eget og andres potentiale.

Kurset kræver ikke kendskab til PRINCE2®, Scrum eller agil projektledelse.

Underviser

Underviser er Lasse Borris Sørensen, stifter og Senior Agil Coach hos Plan A, der siden 2008 har brugt 17.000 timer på komplekse agile projekter, som rangerer fra 700 arbejdstimer til 65.000+.

Lasse har bidraget med agil metode til 50+ projektteams, der har leveret til tiden eller før. Dette skyldes primært vedholdende involvering og at hver enkelt deltager trives med deres opgaver og måden, arbejdet gennemføres på.

Lasse er en erfaren og passioneret underviser som altid har fokus på den enkelte deltagers udbytte.

Dette kursus udbydes i samarbejde med DANSK IT, Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle og it-brugere.

Vi gør opmærksom på, at navn, mailoplysninger, titel og virksomhedsnavn på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

 

Lasse Borris Sørensen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail