Design Thinking

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 11. marts 2020 kl. 09:00 til 11. marts 2020 kl. 17:00
Pris: 750,00 kr.
Ledige pladser: 20
Tilmeldingsfrist: 25.02.2020

Temadag: På dette kursus vil du få en grundig indføring i, hvad Design Thinking er – men også hvad det ikke er. Du vil, gennem en kombination af teoretisk gennemgang med konkrete cases og øvelser, blive introduceret for metoder til at arbejde systematisk med kreativitet og innovation.

Design Thinking har vundet indpas på ledelsesgange, i produktudvikling og i den digitale hverdag og bliver brugt til at løse problemer af flere af verdens største virksomheder.

Design Thinking fører til gode løsninger, der er Viable, Feasible og Desirable. Det betyder, at løsningerne skal være bæredygtige og realiserbare og samtidigt være lette at holde af. Men det sikrer ikke blot, at man løser problemerne rigtigt - også at man løser de rigtige problemer. Og det er en tilgang, der kan bruges uanset hvilken type problemer man forsøger at løse.

I forbindelse med kurset, vil du lære at tænke som en designer ifm.

  • Research
  • Problemidentificering
  • Ideation
  • Brugerrejser
  • Prototyping
  • Brugerinddragelse og -test

Og du vil blive introduceret for alle de relevante modeller, værktøjer og processer for at du kan overføre Design Thinking til din egen hverdag.

Målgruppe og forudsætning

Kurset er relevant for dig, der arbejder med digitale produkter og services og/eller digital forretningsudvikling. Måske er du nysgerrig på, hvad Design Thinking er, og hvordan det kan bruges til at skabe større forretningsmæssig succes, eller måske søger du værktøjer, der kan hjælpe dig med at arbejde systematisk med innovation.

Du vil typisk være ansat som:

  • Leder
  • Product Owner
  • Projektleder
  • Projektdeltager

Udbytte

Gennem kurset får du en god forståelse for, hvad Design Thinking er, og hvordan man arbejder med det. Derudover vil du få en række konkrete værktøjer og metoder, som du kan anvende på projekter og i din hverdag.

Arbejd med double diamond-modellen ifm. projektplanlægning

Gennemfør ideation workshops

Inddrag brugerne i udviklingen af nye initiativer og produkter

Lav prototyper

Hjælp dit team med at tænkte som en designer

Undervisere

Kurset bliver afholdt af en digital designer og en digital strateg, der begge har mange års erfaring med Design Thinking.

Rikke Vinther Olesen, Lead Designer hos Pentia A/S
Rikke Vinther Olesen har 8 års erfaring som digital designer. Hun arbejder strategisk med design, og har designet løsninger for brands som Adidas, Grundfos, Sundhedsstyrelsen og B&O. Rikke har de seneste 5 år arbejdet i Pentia, hvor hun som Lead Designer har ledt adskillige projekter med udgangspunkt i Design Thinking.

Rikke har arbejdet med design både på udformende og strategisk niveau med nogle af Danmarks største virksomheder, og har holdt oplæg om bl.a. emotional design, innovation og Design Thinking.

Mads-Peter Eusebius Jakobsen, Business Director og partner hos Pentia A/S
Mads-Peter har 13 års digital erfaring og har brugt de sidste 8 år i det digitale konsulenthus Pentia A/S, hvor han har etableret afdelingen for Strategy & Experience og arbejder som konsulent med Digital Transformation.

Mads-Peter har arbejdet med en række store danske kunder, hvor han har rådgivet om digital strategi, udviklet koncepter og designet løsninger. Mads-Peter er derudover en erfaren og passioneret underviser.

Dette kursus udbydes i samarbejde med DANSK IT, Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle og it-brugere.

Vi gør opmærksom på, at navn, mailoplysninger, titel og virksomhedsnavn på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Rikke Vinther Olesen

Mads-Peter Eusebius Jakobsen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail