Gør indtryk, når du taler

Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup
Dato: 05. marts 2020 kl. 09:00 til 05. marts 2020 kl. 16:00
Pris: 250,00 kr.
Ledige pladser: 26
Tilmeldingsfrist: 05.02.2020

Temadag: Få konkrete teknikker til at blive en troværdig taler, som dine tilhørere vil huske. På temadagen får du et indblik i de forskellige retoriske værktøjer, der har været anvendt siden antikken kombineret med den nyeste viden og forskning inden for kommunikation.

Målet er at optimere din kommunikation, så du rammer plet – hver gang.

Du kommer til at arbejde praktisk med en af dine egne præsentationer, så du får de nye retoriske værktøjer helt ind under huden. Du får optimeret din præsentation og din fremlæggelse af den, så dit budskab kommer klarest og mest overbevisende ud over rampen.

Ved hjælp af retoriske principper og konkrete værktøjer bliver du i stand til at påvirke adfærd og følelser hos dine modtagere – så de ikke alene forstår dit budskab, men føler sig motiverede til at ændre holdning og adfærd.

På temadagen vil du komme til at arbejde med:

  • forberedelsen af præsentationen – hvem er din modtager
  • troværdighed – hvem er du som taler, og hvordan kan du arbejde strategisk med at højne din troværdighed?
  • den røde tråd og det klare budskab – hvordan skærper du dit fokus?
  • personlig gennemslagskraft – hvordan kommer du bedst ud over rampen?
  • indledninger og afslutninger – hvordan fanger du opmærksomheden, og hvordan gør du et blivende indtryk på dit publikum?

Underviser:

Seniorrådgiver og teamchef Karen Bendix Terp, Rhetorica.

Forsikringsforbundets medlemmer skal tilmelde sig her.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Karen Bendix Terp

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Camilla Hofmann Caspersen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 46

Send e-mail