Fra BI til AI - gå fra Business Intelligence til Artificial Intelligence

Danske Bank IT Brabrand, Edvin Rahrs Vej 40, 8220 Brabrand
Dato: 23. januar 2020 kl. 09:00 til 23. januar 2020 kl. 11:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 40
Tilmeldingsfrist: 08.01.2020

Morgenmøde: Fremtidens Business Intelligence er baseret på kunstig intelligens, der hjælper virksomheden med at forudsige forandringer og muligheder.

Datamængderne vokser og vokser fra dag til dag. Det gælder også den data, som virksomheder kan indsamle om sig selv, sit marked og sine omgivelser.

For at kunne kapere de stigende datamængder er vi nødt til at tage mere avancerede metoder i brug, som kan hjælpe os med at behandle, analysere og opdage mønstre i de store datamængder. Således vil Business Intelligence disciplinen i høj grad blive afhængig af Machine Learning & AI i nær fremtid.

Hvis du vil vide mere om fænomenet Machine Learning & AI og hvordan disse helt konkret kan anvendes i din virksomhed, så tilmeld dig dette event, hvor vi på to timer giver dig en hurtig introduktion til teknologien bag og mulighederne det åbner op for.

Udbytte

Efter arrangementet vil du have en bedre forståelse af, hvordan man kommer fra almindelig Business Intelligence til AI og Machine Learning.

Desuden vil du få nogle konkrete eksempler på cases fra den virkelige verden og hvordan man med Machine Learning og kunstig intelligens kan opnå øget forretningsværdi, forbedrede processer og i nogle tilfælde nye forretningsmodeller.

Program

Introduktion til Machine Learning & AI: What’s the fuzz all about?
• Hvad er Machine Learning og Data Science?
• Hvordan kan vi bruge machine learning løsninger i virksomheden?

Eksempler fra den virkelige verden
• Case 1: Længden på hospitalsophold
• Case 2: Segmentering af kunder ud fra forbrugsmønstre - find Tesla bilen
• Case 3: Få information ud af dine tekstdokumenter

Hvordan kommer du i gang med Machine Learning & AI i din virksomhed?

• Praktisk gennemførlighed af Machine Learning projekt

Spørgsmål, opsummering og afrunding

Underviser:

Tommy Petersen, Senior Consultant Data & AI, ProActive

Tommy Petersen er en erfaren forretningskonsulent med flere års erfaringen indenfor retail, logistik og e-commerce. Med afsæt som controller og flere års erfaring som leder besidder Tommy en solid forretningsforståelse.

Tommy har de seneste 6 år arbejdet med intelligent brug af data med alt fra Business Intelligence til AI herunder specielt Machine Learning. Tommy kommer derfor med en sund forretningsforståelse og teknisk viden omkring, hvordan man omdanner data til handlingsorienterede indsigter.

Arrangementet afholdes i samarbejde med DANSK IT. Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger vil blive videregivet til DANSK IT som sender en mail med praktiske oplysninger inden arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail