Hvidvask

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 18. november 2019 kl. 09:00 til 19. november 2019 kl. 15:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 6
Tilmeldingsfrist: 25.10.2019

Kurset er for ledige og fratrædende medlemmer

Introduktion til Hvidvask i den finansielle sektor 

Hvidvask- og terrorlovgivningen er kompleks, og der bruges flere og flere ressourcer på at leve op til reglerne i pengeinstitutterne, både i compliancefunktionen, i hvidvask-funktionen, IT, og andre steder i organisationen.

Få på 2 dage styrket din viden om hvidvask- og terrorregler, både i teori og praksis. Du står bagefter stærkere i dialogen med din næste arbejdsgiver om, hvad du kan og ved om bekæmpelse af hvidvask og terror - pengeinstitutternes vigtige samfundsmæssige opgave.

Forløbet er planlagt som en fortsættelse af compliance-forløbet, men det er også muligt at springe direkte på dette forløb, da der indledningsvis gives en kort beskrivelse af compliance-regler. Du får dog størst udbytte, hvis du deltager alle 4 dage.

Der vil være holdundervisning, gruppearbejde og cases. Underviseren har selv stor praktisk erfaring med hvidvask i både store og mindre pengeinstitutter.

Varighed 2 dage

Kurset foregår den 18-19. november 2019 kl. 9-15 hos Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K

Underviser på kurset er Astrid Thomas fra The Financial Compliance Group.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Når du som ledig registrerer din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, og at det er et lukket kursus, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Gå ind på FTF-A’s tast selv service med NemID og brug ”Blanket til deltagelse i uddannelse”.

 

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Monica Christiansen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 13 98

Send e-mail