Personlig effektivitet og tidsstyring - for ansatte i Spar Nord

Hotel Strandparken, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk
Dato: 07. oktober 2019 kl. 16:15 til 07. oktober 2019 kl. 20:15
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 4
Tilmeldingsfrist: 23.09.2019

Workshop for ansatte i Spar Nord Holbæk: Denne workshop sætter fokus på, hvordan du kan skabe mere tid, overblik og overskud i en hverdag med mange opgaver, mails, afbrydelser, krav til god service og hvor du selv planlægger en stor del af din tid.

På workshoppen får du værktøjer til at prioritere og planlægge din tid og dine opgaver, konkrete tips til at styrke fokus og koncentration, samt metoder til at prioritere og få bedre overblik over dine opgaver.

Du får indblik i De tre tidstyper®, hvilken af dem både du og dine kolleger er, samt hvad det betyder i forhold til realistisk planlægning og samarbejde.

Indhold

  • Fokus og koncentration: Skab gode arbejdsbetingelser for hjernen
  • To do-listen: Fra ønskeliste til reelt arbejdsredskab
  • Tidstypeprofilen: Er du tidsoptimist, tidsrealist eller tidspessimist?
  • Prioriteringsmatrixen – brug tiden på det rigtige
  • Forventningsafstemning – spar tid ved at stille de rigtige spørgsmål
  • Kom overspringshandlingerne til livs!

Program

16-16.15: Tjek ind med kaffe og kage

16.15: Workshoppen går i gang

18.30: Sandwichpause

19.00: Workshoppen fortsætter

20.15: Tak for i dag

Forberedelse

Inden workshoppen skal du udfylde Tidstypeprofilen, der består af 14 spørgsmål. Du modtager den ca. 10 dage før kurset.

Underviser

Jytte Hollender er erfaren underviser, foredragsholder og coach i egen konsulentvirksomhed med en baggrund som leder og HR manager i det private erhvervsliv. Jytte er certificeret coach og underviser samt uddannet proceskonsulent. Hun underviser blandt andet i kommunikation, teamudvikling og kundeservice og er certificeret i Trine Koldings koncept og tilbyder kurser og workshops i personlig effektivitet og tidsstyring.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Foredragsholder

Jytte Hollender

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Chalotte Lund Stenbæk Sørensen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 73

Send e-mail