Lederudviklingsforløb for ledere - København - Modul 1

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 20. november 2019 kl. 09:00 til 20. november 2019 kl. 21:00
Pris: 1.000,00 kr.
Venteliste
Tilmeldingsfrist: 04.11.2019

Ledelse med overskud – overskud til ledelse Tag med på et lederudviklingsforløb på i alt tre dage, hvor du arbejder med ledelse, der skaber gode resultater og trivsel hos både medarbejdere og leder. Stress og mistrivsel hos både medarbejdere og ledere fylder meget i medier og undersøgelser. Finansforbundet tror på, at det er muligt at ramme en balance, hvor gode resultater og trivsel i højere grad kan gå hånd i hånd – også i tider hvor hastige forandringer, digitalisering og nye måder at organisere arbejdet på præger sektoren.

Derfor tilbyder vi nu et udviklingsforløb, hvor det handler om at sætte dig som leder i stand til at forebygge, spotte og håndtere mistrivsel uden, at det får negative konsekvenser for de gode resultater.

Vi arbejder med afsæt i jeres egne aktuelle udfordringer og fokuserer på, at I bliver i stand til at gøre noget andet, end I plejer. Undervisningen er involverende, hvor I spiller ind med jer selv i diskussioner og øvelser, der styrker jeres kompetencer.

Dit udbytte:

  • Viden om, hvad der skaber det overskud i hverdagen, der kan få resultatskabelse og trivsel til at gå hånd i hånd
  • Viden om, hvordan du styrker dit eget ledelsesrum ved at lede opad og ledelsesrummet for medarbejderne ved at lade dem lede opad, så alle lykkes bedst muligt
  • Evne til at forebygge mistrivsel ved at skabe gode arbejdsbetingelser og tillid mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og leder.
  • Viden om, hvordan du opdager mistrivsel, og hvordan du håndterer mistrivsel på en konstruktiv måde.
  • En forståelse af, at din rolle og adfærd som leder har stor betydning for, hvor godt du vil lykkes med at forebygge og afhjælpe mistrivsel.

 

Forløbet:

Modul 1
Fokus på at sikre eget overskud til at skabe optimale rammer - at lede opad, at lede sig selv og at være opmærksom på egne signaler.

Modul 2
Fokus på at sikre medarbejdernes overskud til at skabe optimale resultater - at skabe tillid, mening og at være opmærksom på medarbejdernes signaler og på betydningen af digitalisering.

Modul 3
Fokus på at håndtere den svære samtale, når noget er gået skævt hos en selv eller hos en medarbejder. Vi undersøger også, hvordan man får mest mulig læring ud af disse situationer.

Tid:

Kurset er opdelt i tre moduler af en dag, hvor det første modul er en lang dag fra kl. 9.00 til 21.00. De to følgende moduler begynder kl. 9.00 og slutter kl. 17.00. Forløbet er uden overnatning.

 

Datoer og tidspunkt:

Modul 1: 20. november 2019 kl. 9.00 – 21.00

Modul 2: 20. januar 2020 kl. 9.00 – 17.00

Modul 3: 12. marts 2020 kl. 9.00 – 17.00

Når du har tilmeldt dig modul 1 den 20. november, er du automatisk tilmeldt alle andre dage.

Prisen på kr. 1.000,- er for alle 3 gange.

 

Underviser:

Torsten Laursen er partner i konsulentvirksomheden Qant. Torsten har lang erfaring med at udvikle og facilitere ledelsesudviklingsforløb, ledertræning, coaching af ledere og undervisning i væsentlige ledelsestemaer.

 

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Foredragsholder

Torsten Laursen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail