Finans Future IT - netværk

Endnu ikke fastlagt, Endnu ikke fastlagt,
Dato: 27. juni 2019 kl. 17:00 til 27. juni 2019 kl. 21:00
Pris: 5.000,00 kr.
Ledige pladser: 6
Tilmeldingsfrist: 24.06.2019

Future Finans IT er et netværk for dig, der vil forstå den danske og internationale udvikling inden for it-området, samt hvordan du kan arbejde med it-udviklingen i din jobfunktion.

I mange år har den finansielle sektors it-forretning løbende udviklet såvel forretningsprocesser som den bagvedliggende it-arkitektur. Udviklingen accelererer på stort set alle områder som et resultat af bl.a. nye platformsbaserede løsninger, indførsel af maskinlæring og kunstig intelligens samt nye institutionelle krav om deling af data og compliance. Dette medfører ændrede forretningsprocesser, organiseringsmodeller, jobprofiler og kompetencer blandt finanssektorens it-medarbejdere.

På seks netværksmøder ser vi på aktuelle faglige finans it-trends og -problemstillinger og diskuterer, hvilken betydning de har for organiseringen af it-arbejdet. Møderne vil blive afholdt månedligt. Et af møderne er en to-dages studietur til London, hvor netværket blandt andet besøger en række førende it-udviklingshuse inden for finansiel it.

Netværksmøder:

Møde 1: Big data, AI og partnerskaber
Vært Experian den 27. juni kl. 17-21

Møde 2: To-dages London-tur - DevOps Cloud Labs, platformsstrategi mv. pga. PSD2 og andre reguleringer
Vært: Pivotal, IBM, Rocket Lab, Experian m.fl. den 29. – 30. august 2019

Møde 3: Fremtidens realkreditløsninger, digitale kunderejser, ledelse af globale high performance teams
Vært: Danske Bank den 2. oktober kl. 17-21

Møde 4: Platformsøkologi og DevOps
Vært: Google Danmark (november 2019)

Møde 5: Kunstig intelligens og dataejerskaber
Vært: e-nettet, tentativt (december 2019)

Møde 6: Nye faglige, ledelsesmæssige og kommunikative kompetencer
Vært: Finansforbundet & Copenhagen Fintech Hub (januar 2019)

Netværket er et eksklusivt forum for erfaringsudveksling og sparring med kolleger fra andre finansvirksomheder. Netværket har et maksimalt antal på 30 deltagere, så alle lærer hinanden at kende. For at sikre faglig kvalitet og fremdrift faciliteres netværket af Steffen Löfvall, Ph.d. og direktør fra cph:learning.

Tilmelding

Netværket er for medlemmer af Finansforbundet. Tilmeldingsfristen er den 12. juni, hvorefter du vil høre nærmere om opstart.
Prisen for at deltage i netværket er 5.000 kr. inklusive netværkstur til London (fly, overnatning og hovedmåltider).

Når du har tilmeldt dig den første netværksdag, er du automatisk tilmeldt de øvrige dage.

Hvis du ikke er medlem af Finansforbundet endnu og ønsker at deltage, kan du melde dig ind her. Herefter sender du en mail til mig, og hvorefter jeg sørger for din tilmelding.

Hvis du har spørgsmål til netværket, kan du kontakte Briddi Escherich på netvaerk@finansforbundet.dk.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Briddi Escherich

Konsulent

Work Life Investment


Tlf. 32 66 13 57

Send e-mail