Arkitekturstyring

Bankdata, Teknikervej 1, mødelokale Y4, Erritsø, 7000 Fredericia
Dato: 03. december 2019 kl. 09:00 til 04. december 2019 kl. 16:00
Pris: 1.150,00 kr.
Ledige pladser: 6
Tilmeldingsfrist: 15.11.2019

2 dages kursus: Arkitekturstyring er for dig, der har behov for systematisk at styre sammenhængen mellem forretnings- og it-arkitektur for at understøtte forretningens behov. Det kan være arkitekturanalyse og -styring ifm. anskaffelse/udvikling af nye it-løsninger eller forvaltning af systemporteføljen.

Forretnings- og it-arkitektur er en vigtig del af det strategiske arbejde. Det er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it og for at opnå en bevidst styring af it-investeringer.

På kurset får du lejlighed til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger, som vil tage udgangspunkt i relevante scenarier i egen organisation/virksomhed. Dette kan være store it-anskaffelser, men også mindre tiltag.

På kurset er der mulighed for erfaringsudveksling, der kan give indsigt i og forståelse for arkitekturstyring og de forskellige former arkitekturstyring kan antage.

På kurset behandler vi disse emner:

  • Hvad er forretnings- og it-arkitektur
  • Proces til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger
  • Scenarier og eksempler på arkitekturstyring
  • Hvad er teknisk gæld
  • Gode råd til arbejdet med arkitekturstyring

Udbytte
Målet er, at du kan bidrage til forretningens udvikling med:

  • Praktisk kendskab til afprøvede redskaber og teknikker, der umiddelbart kan tages i brug i dialogen om forretnings- og it-arkitekturen både internt i organisationen og eksternt med it-leverandørerne.
  • Tjeklister, mønstre og tommelfingerregler, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af arkitekturstyringen.
  • Viden om de gældende branchestandarder og bedste praksis inden for forretnings- og it-arkitektur.

Målgruppe

Alle der skal eller allerede arbejder med arkitekturstyring: F.eks. it-arkitekter, projektledere, produkt-, proces- og systemansvarlige, digitaliseringsansvarlige/-konsulenter.

Undervisningsform
Kurset sigter på at giver deltagerne praktiske færdigheder i arkitekturstyring. Dette sker ved at bruge eksempler og scenarier fra egen kontekst, som bruges i summeøvelser og diskussioner. Der vil være tjeklister og skabeloner som deltagerne kan bruge som udgangspunkt for udarbejdelse af egne versioner.

Underviser

En senior konsulent fra Strand & Donslund A/S.

Underviseren har meget erfaring med at skabe sammenhæng mellem forretning og it. Fokus er på forretnings- og it arkitektur disciplinerne.

Underviserens mangeårige erfaring stammer både fra den offentlige og den private sektor.

Dette kursus udbydes i samarbejde med DANSK IT, Danmarks største uafhængige forening for it-professionelle og it-brugere.

Vi gør opmærksom på, at navn, mailoplysninger, titel og virksomhedsnavn på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail