Personlig effektivitet og tidsstyring - for ansatte i Nykredit Odense

Nykredit Center Odense, Mageløs 2, 5000 Odense C
Dato: 17. september 2019 kl. 16:30 til 17. september 2019 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 29
Tilmeldingsfrist: 09.09.2019

Skab mere tid, motivation og arbejdsglæde

Redskaber til at være effektive sammen og hver for sig

Gå hjem-møde for medlemmer ansat i Nykredit.

Vi fokuserer på, hvordan I sammen og hver for sig kan skabe mere tid og overskud i løbet arbejdsdagen. Du får masser af tips og tricks til at skabe struktur, reducere afbrydelser og skabe fokus og koncentration i en travl hverdag. Vi kigger på tidsbesparende potentialer, gode arbejdsbetingelser for hjernen og effektiv forventningsafstemning både internt og eksternt.

Trine Kolding viser dig, hvordan udvalgte ledere har succes med at styrke effektiviteten, arbejdsglæden og motivationen blandt deres medarbejdere. Du får også et vigtigt indblik i, hvad medarbejderne lægger vægt på, når de skal arbejde med den fælles effektivitet.

Program

  • Et enkelt tip, der frigør tid – hver dag!
  • Skab de bedste arbejdsbetingelser for din (og dine kollegers) hjerne
  • Fire konkrete strategier til at håndtere afbrydelser
  • Spar flere timer om ugen: Effektiv mailhåndtering og konkrete Outlook-tips
  • Sådan kan du ’afhaste’ hasteopgaver
  • Forventningsafstemning – stil de rigtige spørgsmål, frigør tid og skab større tilfredshed blandt kunderne
  • Nye vaner: en ting efter i dag?

Varighed

Tre timer + spisepause.

Om Trine Kolding

Underviser, forfatter og tidscoach med speciale i personlig effektivitet og planlægning. Hun har undervist i tidsstyring siden 2000, gennem egen kursusvirksomhed siden 2004, og inden da bl.a. projekt- og teamleder på Teknologisk Institut. Fast underviser hos Finansforbundet og Associate Partner ved Finanssektorens Uddannelsescenter. Forfatter til syv bøger om tid og effektivitet.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Foredragsholder

Trine Kolding

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail