Find din balance og stå stærkere i arbejdslivet

Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V
Dato: 24. september 2019 kl. 09:00 til 24. september 2019 kl. 16:00
Pris: 500,00 kr.
Ledige pladser: 5
Tilmeldingsfrist: 23.09.2019

 

Kursus: Lær, hvordan du står stærkt og balanceret i dig selv, så du lever og leverer med større integritet og udnytter alle de ressourcer, du rent faktisk rummer.

Dag 1: 24. september 2019

Dag 2: 19. november 2019

Når du har tilmeldt dig dag 1, er du automatisk tilmeldt dag 2.

I et stadigt mere omskifteligt, usikkert og komplekst arbejdsmiljø, hvor vi er vant til at blive anerkendt for maskuline dyder som handlekraft, intellekt og ’hurtigere, højere, mere’, gør konstante forandringer os sårbare. Hvis vi ikke samtidig formår at agere med integritet og bruger os selv balanceret, bliver resultatet forvirring, meningsløshed, tomhed eller udbrændthed.

Mænd og kvinder har både maskuline og feminine ressourcer, der i samspil bringer os i balance og gør os i stand til bedre at håndtere omskiftelighed og skabe bæredygtige resultater og forandringer – til gavn og glæde for både den enkelte og for virksomheden.

En for ensidig maskulin eller feminin tilgang slider medarbejdere op, for hverken mennesker eller organisationer fungerer og leverer optimalt med kun halvdelen af vores ressourcer i spil. Det er som at stå på kun ét ben - og forhindrer medarbejdere og virksomheder i at agere optimalt i en kaotisk og foranderlig hverdag.

Indhold

På dette kursus stopper du op og genskaber forbindelsen indadtil i dig selv. Uden at give slip på dine ambitioner og målrettethed lærer du, hvordan du kan forløse både dine feminine og maskuline ressourcer i balance og navigere efter dit eget indre kompas. Når du kan det, er vejen åben for at skabe resultater, der er vigtige for dig, uden at slide dig selv op. Vi undersøger,

  • hvad vil det sige at være og handle i integritet
  • hvorfor integritet er så vigtigt – og nogle gange også så svært
  • hvad integritet betyder for dig – og hvorfor det skaber mod og mere flow i dit liv
  • hvordan du opnår mere med mindre slid
  • forskellen mellem de feminine og maskuline ressourcer
  • hvordan du integrerer vekselvirkningen og balancen mellem dine maskuline og feminine ressourcer i dit liv

Det får du med hjem

Du bliver i stand til at

  • styrke din evne til at leve et (arbejds)liv med integritet, og det som er vigtigt for dig i (arbejds)livet lige nu
  • skabe gode resultater uden at slide dig selv op
  • fremstå og føle dig dobbelt så ressourcefyldt som i dag, fordi du giver plads til og trækker på både dine feminine og maskuline kvaliteter
  • skabe større grad af ro og styrke indeni, fordi du kender alle dine ressourceknapper

Form

Kurset består af to hele dage med ca. to måneder imellem og med løbende inspiration og hjemmearbejde for at sikre større grad af læring og forankring i en travl hverdag.

Kurset veksler mellem inspirationsoplæg fra underviser, dialog i gruppen og individuel refleksion. Indhold og form taler til både hjerne, hjerte og krop, og al teori omsættes til din hverdag og udfordringer, så læringen bliver konkret. Du skal være åben for at prøve metoder af som f.eks. meditation og visualisering.

Underviser

Anja Westy Larsen er ledelseskonsulent, mentor og underviser med en baggrund fra konsulentbranchen og en stilling som HR-udviklingschef i Københavns Lufthavne. I dag rådgiver hun organisationer og individer. Læs mere her: www.kaiba.dk

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Foredragsholder

Anja Westy Larsen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail