Integritet - vejen til din indre styrke

Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Dato: 08. oktober 2019 kl. 17:00 til 08. oktober 2019 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 27
Tilmeldingsfrist: 07.10.2019

Gå-hjem-møde: Vil du blive mindet om, hvorfor det at turde være og handle med integritet er den eneste vej til at stå stærkt i sig selv trods mange ydre forventninger og forandringer. Du vil blive inspireret til at turde træde frem som dig selv og med det, som betyder mest for dig. Også når det er svært, og du risikerer modstand eller at miste.

I et stadigt mere omskifteligt, usikkert og komplekst arbejdsmiljø, hvor vi er vant til at blive anerkendt for maskuline dyder som handlekraft, intellekt og ’hurtigere, højere, mere’, gør konstante forandringer os sårbare. Hvis vi ikke samtidig formår at agere med integritet og bruger os selv balanceret, bliver resultatet forvirring, meningsløshed, tomhed eller udbrændthed.

I takt med, at du styrker din evne til at leve et (arbejds)liv med endnu større integritet, vil du opleve at stå stærkere og stærkere i dig selv. Dermed vil du ikke i samme grad blive påvirket af eller miste fodfæste i de mange forandringer, som sker omkring dig. Livet bliver lettere, når du tør stå ved dig selv – og dermed vil du undgå at hænge fast i uhensigtsmæssige mønstre, relationer eller situationer.

Du vil på gå-hjem-mødet få et par helt konkrete værktøjer til netop at træne din evne til at leve med integritet.

Det får du med hjem

  • Sådan lever du og handler med integritet
  • Derfor er integritet så vigtigt – og den eneste vej til følelsen af indre styrke og bevægelse i livet
  • Derfor er det så svært
  • Sådan træner du din evne til at leve og handle med endnu mere integritet?

Form

Gå-hjem-mødet vil være en kombination af oplæg, øvelser og deling – og tale til både hjerne, hjerte og krop. Så hvis du skal have noget med dig hjem, skal du være åben, nysgerrig og have lyst til at dele lidt af dig selv.

Underviser

Anja Westy Larsen er ledelseskonsulent, mentor og underviser med en baggrund fra konsulentbranchen og en stilling som HR-udviklingschef i Københavns Lufthavne. I dag rådgiver hun organisationer og individer. Læs mere her: www.kaiba.dk

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Foredragsholder

Anja Westy Larsen

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail