Kunstig Intelligens: Lær at lave en chatbot - for studerende og nyuddannede

Matrikel1, Højbro Plads 10, 1200 København K
Dato: 30. oktober 2018 kl. 16:30 til 30. oktober 2018 kl. 20:30
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 6
Tilmeldingsfrist: 23.10.2018

Workshop for studerende og nyuddannede

Vil du lære at bygge en chatbot? Og vil du have indblik i, hvordan man bedst udnytter mulighederne med denne form for kunstig intelligens? Så deltag i denne workshop, hvor du på fire eftermiddage skaber din egen chatbot.

Kunstig intelligens anvendes i stadig højere grad i erhvervslivet i dag, og derfor efterspørger arbejdsgiverne kompetencer inden for området. Disse kompetencer kan blive din adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

På denne workshop lærer du om kunstig intelligens, mens du selv bygger en chatbot. En chatbot er en kunstig intelligens, som kommunikerer med brugeren og kan svare på spørgsmål om eksempelvis et produkt eller en ydelse. Måske har du selv en virksomhed, hvor du kan bruge en chatbot, eller måske er du interesseret i at gøre dit CV mere spændende for en fremtidig arbejdsgiver. Du er velkommen til at deltage, uanset om du selv har en vild ide til en chatbot, eller om du bare gerne vil lære, hvad kunstig intelligens er.

I samarbejde med andre studerende får du indblik i, hvordan man kan anvende kunstig intelligens i form af chatbots, og hvilke overvejelser man må gøre sig i forhold til dens funktioner og personlighed. Du bliver guidet igennem designprocessen, og du kan undervejs stille spørgsmål til vores dygtige underviser. Hvis du deltager alle fire eftermiddage får du et diplom, som du kan vedlægge dit CV.

Datoer:
Dag 1: 30. oktober
Dag 2: 6. november
Dag 3: 13. november
Dag 4: 20. november

Når du har tilmeldt dig dag 1, er du automatisk tilmeldt alle dagene.

Vigtigt:
Husk at medbringe din bærbare computer.

Undervisningsform
Kurset er tilrettelagt som en workshop, hvor du over fire eftermiddage designer en chatbot og løbende får en grundlæggende introduktion til mulighederne med denne teknologi. Alle studerende og nyuddannede, der er medlem af Finansforbundet, kan deltage, og det kræver ingen forkundskaber at være med.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser, kursusudbyder og konferencested til brug for deres afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Underviser
Cecilie Waagner Falkenstrøm er en ung kunstner, fremtidsforsker og iværksætter, som arbejder med kunstig intelligens. Hun er ph.d. studerende på Royal College of Art i London og grundlægger af ARTificial Mind, som udvikler kunstig intelligens personaer. Cecilie har skabt ARTificial Intelligence FRANK, som er blevet tildelt flere internationale priser: ”The Lumen Prize 2017”, ”The BCS Artificial intelligence Award” og det engelske Arts and Humanities Research Counsel’s ”TECHNE Award 2017”.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail