Bliv dit bedste selv på arbejdet

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 26. november 2018 kl. 17:00 til 26. november 2018 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 53
Tilmeldingsfrist: 09.11.2018

Gå-hjem-møde: Hvor ofte er du dit bedste selv på arbejde? Er du det ofte nok? For rigtig mange af os lykkes det desværre ikke.

På workshoppen dykker vi ned i adfærdspsykologien, neurovidenskaben og mange års praktiske erfaringer for at blive klogere på vores naturlige design. Du får viden, som gør dig i stand til at træffe nye beslutninger, der vil gavne dig i din hverdag.

I vores moderne verden stiger oplevelsen af hastighed. Det går bare hurtigere og hurtigere. Digitaliseringen gør det muligt at være på 24/7. Vi bliver påvirket af et konstant informationsflow, og skal hele tiden tage stilling til en masse spørgsmål. Det går ud over både vores effektivitet og vores arbejdsglæde.
Problemet er, at vores hjerne og krop ikke er designet til denne type af tilværelse. Faktisk er der rent anatomisk ikke sket synderligt meget med os de sidste 50.000 år – vores såkaldte naturlige design har ikke ændret sig. Respekterer vi ikke vores naturlige design, betaler vi en daglig pris. Hvis du vil ændre dette, må du lære at navigere ud fra en række forudsætninger, som videnskaben for længst har afdækket.

På workshoppen vil vi arbejde med at

  • bygge bro mellem dine aspirationer og din egentlige adfærd
  • identificere dine største klippeblokke, som forhindrer øget effektivitet og arbejdsglæde
  • få en ny værktøjskasse, der guider dig over klippeblokkene her og nu
  • skabe nyt vanedesign, som både motiverer og har fremtiden for øje

Underviser

Nicolai Moltke-Leth. Nicolai er både uddannet jægersoldat samt sociolog fra Københavns Universitet. Han er forfatter til bestsellerne ”Jo, du kan” og ”Et glimt af sjælen”, og han holder foredrag med fokus på ikke at lade begrænsninger tage styringen.

Program:

Kl. 16.30: Kaffe og kage

Kl. 17.00: Selve arrangementet går i gang

Kl. 18.30: Sandwich

Kl. 19.00: Arrangementet fortsætter

Kl. 20.00: Tak for i dag.

Foredragsholder

Nicolai Moltke-Leth

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail