Mod til at påvirke

Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør
Dato: 10. oktober 2018 kl. 10:00 til 11. oktober 2018 kl. 16:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 8
Tilmeldingsfrist: 10.09.2018

Mod til at påvirke
En modig tillidsmand er kendetegnet ved at kunne skabe resultater på baggrund af modet til at gribe de mange muligheder der opstår - og udfordre sine samarbejdspartnere uden at miste respekt og tillid i processen.


Mod er en personlig kompetence, som spiller en afgørende rolle i vores arbejdsliv. Mod er kendetegnet ved evnen til at turde tage initiativ, og turde stå fast til trods for modstand.


I rollen som tillidsmand får man adgang til megen viden, og har hele tiden mulighed for at påvirke processer, relationer og beslutninger. Det forventes imidlertid, at man i rolle som tillidsmand loyalt kan tolke situationer, forstå modsatrettede perspektiver og sætte ord på komplekse sammenhænge. Uanset om opgaven er at støtte en kollega i en vanskelig samtale med ledelsen, eller det drejer sig om at være en konstruktiv sparringspartner for ledelsen, så er tillidsmandens mod og evner til at forvalte dette mod konstruktivt, helt afgørende for hvorvidt der opnås succesfulde resultater.


Dette seminar strækker over to dage d. 10. - 11. oktober 2018, hvor du vil opnå følgende udbytte:
• Forståelse af, hvordan du bruger din person og professionelle rolle mest effektfuldt.
• Mapping (kortlægning) af dit mod - og sparring til at udvikle dig yderligere.
• I trygge rammer - og i samspil med professionelle skuespillere, får du mulighed for at træne centrale udfordringer for en tillidsmand.
• Konkrete værktøjer til at bringe dit personlige mod i spil, når du står i en udfordrende situation.
• Organisationsteoretiske og -psykologiske perspektiver på udviklingen af den professionelle rolle, samt den konstruktive forvaltning af autoritet og magt i organisationer mm.

Instruktører:
Franz Søes-Cybulski har mere end 15 års erfaring med undervisning, facilitering, coaching og træning af ledere og medarbejdere. Han er uddannet cand.mag. i psykologi og kommunikation, og har i mange år arbejdet med forandringsledelse, stress, personligt lederskab og dynamiske lærings- og udviklingsprocesser i organisationer. Han er er direktør i virksomheden Transforma Erhvervspsykologi, og er desuden formand for (IGA) institut for Gruppeanalyse København.


Mads Autrup er undervisnings- og udviklingskonsulent i Finansforbundet. Han har mere end 10 års erfaring som intern og ekstern organisationskonsulent i virksomheder som Green Andersen Erhvervspsykologi, Nycomed Pharma og Rockwool, hvor han har arbejdet med forandringsledelse, undervisning, gruppe-facilitering, coaching og ledelsesudvikling. Mads er uddannet Cand.mag.psych. og HD.

 

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Katrine Dalsbo Silvestre

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 34

Send e-mail