PRINCE2 Foundation

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 09. januar 2018 kl. 13:00 til 02. februar 2018 kl. 15:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 6
Tilmeldingsfrist: 18.12.2017

Kurset er for ledige og fratrædende medlemmer.


PRINCE2 er en internationalt anerkendt projektledelsescertificering og –metode, som har fokus på at sikre, at projekter gennemføres hurtigt og effektivt. Kurset er for dig, der ønsker anerkendte værktøjer, så du kan planlægge, organisere og styre et projekt effektivt fra A-Z. Det er APM-akkrediteret og derfor en hurtig, sikker og effektiv vej til at opnå certificering i PRINCE2.

Metoden er særligt rettet til dig, der professionelt arbejder med – eller gerne vil arbejde med – projekter i dit daglige arbejde. Kurset er case-baseret, og det giver en sikker indførelse i metoden og værktøjet PRINCE2.

Du får relevant viden til sikkert at styre et projekt. Du bliver guidet gennem arbejdsgangene i et projekt og får en forståelse for en struktureret tilgang til projektledelse. Du lærer at håndtere en konkret business case og dens interessenter – både interne og eksterne – samt at levere projektet til tiden og inden for budgettet.

PRINCE2 Foundation er et godt supplement til anden uddannelse i projektledelse, såsom akademifaget ”Projektledelse”.

2 timers kick-off + selvstudium på ca. 40 timer + 4 undervisningsdage

Datoer:

Kick off 9/1 kl. 13-15. Undervisning: 30. januar - 2. februar 2018 kl. 9-16

Forløbet er inkl. forplejning og materialer.

Når du som ledig registrerer din kursustilmelding hos din A-kasse, skal du skrive, at kurset er arrangeret af dit fagforbund ”Finansforbundet”, da du har mulighed for at deltage i uddannelse på op til 2 uger arrangeret af Finansforbundet. Gå ind på FTF-A’s tast selv service med NemID og brug ”Blanket til deltagelse i uddannelse”.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Monica Christiansen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 13 98

Send e-mail