Skab resultater i projekter og processer

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 09. april 2018 kl. 09:00 til 10. april 2018 kl. 16:00
Pris: 1.000,00 kr.
Ledige pladser: 21
Tilmeldingsfrist: 08.03.2018

Kursus: Uddan dig til proceskonsulent, og bliv en mester i at lede processer, styre møder, planlægge procesforløb og kommunikere effektivt.
Over 5 kursusdage lærer du at planlægge og facilitere processer, der skaber udvikling og momentum gennem god kommunikation, klar rammesætning og involverende metoder. Kurset er noget for dig, der arbejder med udviklingsopgaver og er engageret i mange møder og processer.

Gennem teorier og metoder lærer du:

  • at navigere sikkert i planlægning og design af møder og processer
  • kontraktstyring – løbende forhandling og genforhandling af proces og udbytte
  • mødeledelse – bedre møder gennem styring og facilitering
  • at skabe mening og udvikling i grupper gennem rammesætning og involvering
  • effektiv kommunikation i opgaveløsningen
  • styring af dialoger og beslutningsprocesser
  • at afstemme forventninger og sikre et godt samarbejde

Du bliver med ovenstående kompetencer i stand til at gøre en forskel for din egen og enhedens evne til at skabe resultater og udvikling i processer og projekter.

Forberedelse:

På uddannelsen kan du forvente at bruge to-tre timer på forberedelse til hvert modul. Mellem modul 1 og 2 vil der være en hjemmeopgave.

Derudover forventer vi, at du i det daglige sætter tid af til at reflektere over det faglige indhold i relation til dine arbejdsopgaver. Det kan være til samtaler, møder eller opgaver, som du konfronteres med i din hverdag.

Kursuslitteraturen vil være på dansk.

Undervisere:

Morten Flørnæss Kerrn, Attractor - en del af Mannaz, har bred erfaring med at udvikle virksomheder, og en dyb faglighed inden for organisationsudvikling og systemisk tænkning. Udover undervisningsarbejde på proceskonsulentuddannelser, arbejder han med lederudviklingsforløb og organisationsudvikling for private og offentlige kunder.

Christina Juul Anderson, Attractor - en del af Mannaz, har en faglig baggrund i facilitering, coaching og strategisk kommunikation og en bred erfaring med at drive og understøtte forandrings- og udviklingsprojekter. Hun blander sin praksiserfaring med teori og praktiske øvelser, når hun underviser på blandt andet proceskonsulentuddannelsen samt når hun arbejder med udviklingsinitiativer for offentlige og private kunder.

Datoer:

Modul I: 9. - 10. april 2018

Modul II: 8. - 9. maj 2018 

Modul III: 4. juni 2018

Alle 5 dage foregår i København fra kl. 9-16 og er incl. forplejning. Kurset er uden overnatning.

Prisen for alle 5 dage er kr. 1.000,-

Når du har tilmeldt dig det første modul, bliver du automatisk tilmeldt de andre moduler. 

Attractor - en del af Mannaz vil udlevere et kursusbevis.

Foredragsholder

Morten Flørnæss Kerrn

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail