Hverdagens mange forhandlinger - Dag 1

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 28. februar 2018 kl. 09:00 til 28. februar 2018 kl. 16:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 5
Tilmeldingsfrist: 01.02.2018

Forhandleruddannelsen - Hverdagens mange uformelle forhandlinger

Få mere indflydelse og gennemslagskraft som TM; opdag og udnyt det kæmpe potentiale hverdagens mange uformelle forhandlinger byder på.

Hverdagen for de fleste TM’ere byder på en lang række muligheder for at få indflydelse og dermed øge sin gennemslagskraft ved hjælp af konstruktive forhandlingsredskaber. Især i uformelle situationer og møder med både ledelse og medlemmer er det både effektivt og tidsbesparende at bruge forhandlingsteknik, når man skal navigere i disse processer. Det kræver opmærksomhed og overblik, strategisk tænkning og gode kommunikationsevner, som er de overskrifter vi arbejder med på kurset.


• Få et overblik over forhandlingens anatomi og forskellige faser i processen
• Opdag uenighedens snubletråde og lær at håndtere dem
• Skærp dine konstruktive kommunikationsevner
• Lav en strategi for dit uformelle påvirkningsarbejde
• Bliv opmærksom på egne og andres fordomme og fortolkninger


Program

Dag 1 den 28. februar 2018 kl. 9 -16
• Deltagernes erfaringer: hvornår forhandler I og hvordan har I det med at forhandle?
• Forhandlingens anatomi og analyse af forskellige typer af forhandlinger
• Forhandlingen med sig selv: Hvad vil man opnå og hvad skal man bede om? Hvilke udfordringer ligger der i snakken med sig selv om, hvad man vil have ud af forhandlingen?
Øvelse med fokus på egne forhandlinger ift TR-rollen
• At sige nej: hverdagens mange forhandlinger kræver, at man både kan sige ja og nej. Oplæg om hvordan man kan sige nej på en konstruktiv måde
• Konstruktiv kommunikation: når man skal nå til enighed og lave aftaler kræver det, at man kan bevæge processen fremad. Øvelse med fokus på hvordan man kan bruge kommunikationsformen til at skabe holdbare resultater
• Opgave til næste modul: hjemmeopgave, hvor nogle af teknikkerne fra dagen afprøves

Hjemmeopgave:
Afprøv 2-3 teknikker, der har været på programmet

Dag 2 den 4. april kl.9-16
• Opsamling siden sidst: hvordan gik det med hjemmeopgaven?
• Påvirkning: at navigere i hverdagens mange forhandlinger udenfor møder og formelle processer. Oplæg og dialog
• En kompleks forhandling: brug af forhandling som værktøj til at styre møder og  processer. Øvelse med opsamling
• En opskrift på en god proces: når man skal nå til enighed virker især tre arbejdsmetoder rigtig godt. Oplæg og afprøvning af opskrift på egen case
• Fortolkning og fordomme: al forhandling er påvirket af den måde vi opfatter hinanden på. Oplæg og dialog om de mest almindelige fordomme i forhandling
• Refleksion over egen forhandlingsstil og handlingspunkter.
• Afslutning


Underviser
Malene Rix er selvstændig forhandlingsrådgiver og underviser og har arbejdet i feltet i snart 20 år med kunder indenfor både det offentlige og det private, ledelse og medarbejdere. www.malenerix.dk

Tilmelding
Du tilmelder dig blot dag 1 den 28. februar 2018 og herefter vil du automatisk være tilmeldt dag 2 den 4. april 2018.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Camilla Striib Jensen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 33

Send e-mail