Sælg dig selv

Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Århus C
Dato: 15. september 2017 kl. 09:30 til 24. oktober 2017 kl. 16:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 11
Tilmeldingsfrist: 08.09.2017

Ledige og fratrædende medlemmer.


Kunne du tænke dig at blive god til at sælge dig selv - både i dit cv, din ansøgning og til selve samtalen? Over fem moduler får du konkrete teknikker til at performe godt i ansøgningen og ved samtalen. Effekten er, at du får en skarpere profil og fremtoning, så du klarer dig bedre på jobmarkedet.

Sælg dig selv

Er du træt af at bruge alt for meget tid på at skrive ansøgninger, som ikke bringer dig videre? Synes du, det er svært at finde ud af, hvordan du skiller dig ud fra det øvrige ansøgerfelt, som også beskriver sig selv som ”målrettede”, ”detaljeorienterede” og ”mestrer overblikket”? Kunne du tænke dig at fremstå mere sikker og overbevisende ved jobsamtalen?
Hvis ja, så er det her forløb noget for dig.

Over fem moduler bliver du rigtig god til at sælge dig selv  - både i dit cv, din ansøgning og til selve samtalen.

Formål:
At sælge dig selv attraktivt i ansøgning og ved samtalen, så det er langt mere sandsynligt, at det er dig, der får jobbet, eller hvad du ønsker i fremtiden.

Indhold:
5 dage. Forløbet falder i fem moduler, som hver består af 1 træningsdag og ca. 10 timers hjemmearbejde per modul. Forløbet strækker sig over 6 uger.
Træningsforløbet slutter med, at du får mulighed for at gå til en reel jobsamtale med professionel sparring før, under og efter.

Tidspunkt:

9.30-15.30:

15/9 - 18/9 -25/9 -3/10

9.30-16.00:

24/10

Arbejdsform:
Aktiv. Gennem praktiske øvelser på gulv, individuel coaching, makker-arbejde og refleksionsøvelser bliver du step-by-step rigtig god til at sælge dig selv. På hver træningsdag får du udleveret en workbook, som støtter op om øvelser og forberedelse.

Din investering:
Vi forventer en høj grad af engagement og nysgerrighed. At du er villig til at lægge timer og kræfter i projektet. Du skal ud over de fem kursusdage påregne 10 timers forberedelse per uge, som inkluderer individuel forberedelse og sparring med din forløbsmakker (du finder personlig buddy allerede på første kursusdag).

Underviserne:
Lene Kobbernagel, rådgiver og træner i at styrke påvirkningskraft. Lene har de sidste 5 år trænet 5.000 personer – ledere, lærere, konsulenter, ledige i, hvordan man bruger kropssprog, metaforer og fortællinger til at påvirke og få effekt med det, man siger. Du kan se et eksempel på, hvordan Lene arbejder her: http://www.samtalekunst.dk/hvad-skal-jeg-goere-af-haenderne. www. samtalekunst.dk

Jens Fisker Carlsbæk, en af landets mest erfarne i at udvikle personlige potentialer og styrker.
Jens har mere end 25 års erfaring som inspirator, instruktør og underviser med træning og organisationsudvikling i virksomheder, kommuner og organisationer.
Se mere www.innovator.dk & www.mindshop.dk

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Monica Christiansen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 13 98

Send e-mail