Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoder

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Dato: 28. september 2017 kl. 09:00 til 28. september 2017 kl. 16:30
Pris: 250,00 kr.
Ledige pladser: 19
Tilmeldingsfrist: 25.08.2017

Temadag:Få mindre stress, og spar 30-60 minutter om dagen på håndtering af mails, opgavelister og selvskabte afbrydelser ved at lære PAS-principperne (Planlægning, Adfærd og Struktur), der hjælper dig til en mere effektiv arbejdsdag.

Temadagen giver dig:

  • overblik over dine opgaver og effektiv håndtering af mails og dokumenter
  • styrket handleadfærd – så du altid kender næste skridt på dine opgaver
  • styrkede selvledelseskompetencer – så du bedre kan lede dig selv og din arbejdsdag
  • en mere realistisk planlægning med plads til at klare det uforudsete
  • en aktiv prioritering, så de vigtigste opgaver løses først, og flere opgaver afsluttes
  • færre selvskabte afbrydelser – fokus på dine overspringshandlinger
  • styrket fokus, så du er bedre til at koncentrere dig om én opgave ad gangen
  • fokus på en hensigtsmæssig fordeling af din tid på arbejdsliv og privatliv
  • en oplevelse af mindre arbejdspres og forebyggelse af stress

Effekten opnås fra dag ét, når du begynder at arbejde efter PAS-principperne og øges gradvist efterhånden, som du opnår rutine.

Temadagen vil bestå af en vekselvirkning mellem oplæg, dialog og øvelser, så du let kan omsætte teorien til praksis.

Du får udarbejdet en individuel:

  • struktur, så du nemt kan gemme og genfinde dine ting – både i mail, på drev og i fagsystemer
  • opgaveliste – handlingsorienteret og prioriteret - gerne ud fra medbragt ”bunke” fra skrivebordet eller en liste over, hvad der er i bunken
  • oversigt over, hvor meget tid, du har til rådighed hver dag til opgaver og møder
  • realistisk plan for den kommende uge – med udgangspunkt i egen medbragte kalender og den udarbejdede opgaveliste
  • handlingsplan for det videre arbejde med PAS-principperne

Inden kurset får du et PAS-tjek på, hvordan du håndterer dine opgaver og oplever din arbejdsdag. PAS-tjekket bedømmer ikke, hvor god du er til dit arbejde, men viser tydeligt, om du besværliggør det mere, end du behøver. Formålet er alene at få viden om, hvordan du selv kan sætte ind for at spare tid på mindre værdifulde handlinger. Du får et PAS-tjek igen 3-4 måneder efter temadagen, hvor du kan se udviklingen. Det er kun dig selv, der ser PAS-tjekket.

Underviser
Anette Christensen er direktør og partner i Nuvo Sapiens ApS, der med kursusforløbet PAS arbejder med at skabe gode arbejdsvaner, overblik og højere effektivitet for den enkelte og for grupper/afdelinger. Nuvo Sapiens har gennemført PAS i mange kommuner og private virksomheder.  Anette har mere end 20 års ledelseser faring og erfaring med personlig effektivitet


Forsikringsforbundets medlemmer skal tilmelde sig her.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail