Skab succes i dine relationer

Radisson BLU H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C
Dato: 03. oktober 2017 kl. 17:00 til 03. oktober 2017 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 30
Tilmeldingsfrist: 01.09.2017

Gå-hjem-møde: Træn din sociale intelligens med simple teknikker – og bliv bedre til at skabe succesfulde langvarige relationer i din hverdag.

Social intelligens kan trænes ved hjælp af meget simple teknikker og indsigter. Din sociale intelligens styrer dine sociale evner, din måde at kommunikere på, og din måde at tænke om dig selv på. Det er din sociale intelligens, der skaffer dig de gode jobs, der gør dig vellidt hos kollegaerne, og som får dig til at have det godt med dig selv og det, du gør. Forskning viser desuden, at din lykkefølelse stiger i takt med graden af sunde og stærke relationer både privat og på arbejdet. Derudover gør den dig mere robust mentalt, hvilket gavner både dig selv, din arbejdsplads og de mennesker, du har tæt på.

Du får redskaber til at:

  • styrke din sociale intelligens
  • skabe sunde og stærke sociale relationer
  • indgå i sociale sammenhænge på en autentisk måde
  • forstå tankens kraft, der styrer, hvordan du tiltrækker andre, og hvordan de tænker om dig
  • styrke din indre balance, så du i langt højere grad har evnen og overskuddet til at indgå i sociale relationer

Underviser
Rikke Østergaard er uddannet sociolog og indehaver af Erhvervssociologen og har netop udgivet bogen ”Sluk Emhætten – Træn hjernen og træf bedre beslutninger”. Rikke har mange års erfaring i at få mennesker til at arbejde bedre sammen og skabe mere arbejdsglæde.

 

Program:

Kl. 16.30 - 17.00: Kaffe og kage

Kl. 17.00: Selve arrangementet går i gang

Kl. 18.30 Sandwich

Kl. 19.00 Arrangementet fortsætter

Kl. 20.00 Tak for i dag.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail