Voksenliv

Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde
Dato: 07. oktober 2017 kl. 10:00 til 08. oktober 2017 kl. 15:00
Pris: 500,00 kr.
Ledige pladser: 37
Tilmeldingsfrist: 04.09.2017

Kursus: Udvikling eller afvikling

Det er aldrig for sent at ændre karriere eller livsform. Som ældre bliver vi nok lidt langsommere, men der er stadig gode muligheder for at lære nyt - og det er aldrig for sent! På dette kursus ønsker vi at gøre op med fordomme og myter om aldring og seniorliv. Vi sætter fokus på seniorkompetencer - det som seniorer er (eller kan blive) gode til. Seniorkompetencer kommer ikke af sig selv - de skal udvikles  og vedligeholdes, bl.a. gennem efteruddannelse. Hjernefitness og fysisk fitness hænger sammen: Jo bedre fysisk form - desto bedre indlæring og hukommelse.

Har du overvejelser om at forlade arbejdsmarkedet, vil kurset give dig indsigt i, hvordan du er stillet økonomisk, socialt og juridisk den dag, du forlader arbejdsmarkedet.

Formål:
Formålet med kurset er, at du bliver styrket til seniorkarrieren, og at du bliver bevidst om prioriteringer af betydning for seniorlivet.


Kurset bygger på temaerne:

  • Livskvalitet -  hvad prioriterer du?
  • Hvad er det for et aldersbegreb, der eksisterer i dag?
  • Hvad er dine muligheder med efterløn, og hvilke regler eksisterer for pensionsmodregning m.v.?
  • Hvordan sikrer du dine nærmeste? Hvad er reglerne omkring ægteskabs- og arvelovgivning?

Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle medlemmer, der er fyldt 55 år. Du kan tage din ægtefælle/samlever med for 1.000 kr. Dette beløb dækker undervisning, ophold og fuld forplejning. Ønsker både du og din ægtefælle at deltage, skal du sætte hak i "ledsager". Skriv navnet på din ægtefælle i bemærkningsfeltet. Hvis din ægtefælle også er medlem af Finansforbundet, skal han/hun tilmelde sig i eget navn.

Praktiske oplysninger:
Kurset begynder lørdag kl. 10.00 og slutter søndag kl. 15.00.

Instruktører:
Arbejdsmarkedskonsulent Steen Jensen fra Finansforbundet, seniorforsker Henning Kirk og advokat Lone Brandenborg.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Monica Christiansen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 13 98

Send e-mail