Kollegial Supervision

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K
Dato: 26. september 2017 kl. 10:00 til 26. september 2017 kl. 16:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 17
Tilmeldingsfrist: 25.09.2017

Med kollegial supervision kan du udvikle dine og andres personlige og faglige kompetencer.

På kurset får du

  • styr på, hvordan du bliver fagligt dygtigere
  • styr på håndtering af vanskelige situationer
  • hjælp til at finde ud af, hvad der suger eller giver energi
  • hoved og hale på svære dilemmaer
  • nye ideer og inspiration
  • metoder til at udføre en fagfaglig samtale
  • trænet supervision

Kollegial supervision er en professionel samtaleform, som er baseret på, at der indgås en kontrakt, en aftale om mål, opgaver, roller og spilleregler. Supervisionen har fokus på både personen og dilemmaer og skal være med til at synliggøre og udvikle personlige og faglige kompetencer. Kollegial supervision bygger på ressourcetænkning og anerkendende udforskning af det, personen allerede har gjort, har overvejet og ønsker at kunne gøre.

 

Og nej - det er ikke coaching. Supervision er karakteriseret ved et fagligt møde, hvor en person superviserer en mindre kyndig inden for et givent fagfelt.

 

Mange af os arbejder til dagligt meget alene i personligt krævende jobs, har mange skift i opgaver, relationer og arbejder under tidspres.

Det er svært at få plads til eftertanke, og du og dine kollegaer kan miste overblikket og dermed muligheden for at se alternative handlinger.

 

Kan du nikke genkendende til, så er denne kursusdag noget for dig.

 

Efter kursusdagen kan du

  • udøve en professionel samtale med dine kollegaer
  • få vendt og afklaret det, der er svært
  • jonglere med forskellige kommunikative værktøjer afhængig af situationen

Underviser

 

Torben Folke Månsson

Underviser på grunduddannelsen og videreuddannelsen i Finansforbundet. Torben har blandt andet mange års erfaring med ledelse herunder arbejdsmiljøområet samt den vanskelige samtale med flere forskellige aktører.

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Camilla Striib Jensen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 33

Send e-mail