Frem i livet - fordi du kan

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Dato: 30. oktober 2017 kl. 17:00 til 30. oktober 2017 kl. 20:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 25
Tilmeldingsfrist: 20.10.2017

Gå-hjem-møde: I 2007 valgte Soulaima Gourani at ændre kurs i sit liv. I dag underviser hun i, hvordan andre kan gøre det samme. Som deltager på dette gå-hjem-møde kan du skabe dit eget livsdesign ved at blive bevidst om dine muligheder, og hvad der motiverer dig.

Du kan allerede nu se lidt inspiration fra Soulaima ved at klikke på linket.

På en tre-timers workshop introducerer Soulaima dig til sine modeller om livs- og karrieredesign.Soulaima arbejder ud fra sin egen metode, som hun kalder ”ADIF”-metoden. Her bevæger du dig som deltager gennem en analyse-, en design- og en implementeringsfase med udgangspunkt i dine egne erfa-ringer. Efter workshoppen har du en konkret og realistisk handlingsplan at gå hjem med.

Soulaimas professionalisme og smittende humør vil hjælpe dig til at opnå indsigt i dit eget (arbejds-)livs muligheder og modet til at gribe dem. Hvis du føler dig fanget eller uforløst i din hverdag, skal du lære først at acceptere det. Derefter kan du ændre det negative mønster. På den måde vil du opleve, at det aldrig er for sent at forme det liv og den karriere, som du ønsker dig.

Du begynder med at klarlægge, hvad du gerne vil de næste 1-3 år. Dernæst hvor du gerne vil være om 10 år. Undervejs taler vi om, hvad der fungerer som dine ”drivere” – hvad kan få dig op af stolen? Efter en analysedel går du til designfasen. Her planlægger du din personlige rejse fremadrettet. Når du har fastlagt dit design, kan du udarbejde en handleplan for dit eget liv.

Gå-hjem-mødet vil give dig:

  • Oplevelsen af, at du kan designe dit liv, som du selv ønsker det
  • Indsigt i, hvad der motiverer dig – dine personlige ”drivere”
  • En handleplan, som du kan bruge i dit videre liv.

Underviser
Soulaima Gourani har en fortid som almindelig lønmodtager, men valgte i 2007 at lægge en ny kurs for sin karriere. I dag arbejder hun som oplægsholder, facilitator, underviser og meget andet. Hun har undervist på flere universiteter i Danmark, Dubai og USA. Til dagligt er hun bosat i Austin, Texas.

Program:
Kl. 16.30 - 17.00: Kaffe og kage

Kl. 17.00: Selve arrangementet går i gang

Kl. 18.30 Sandwich

Kl. 20.00 Tak for i dag.

 

Foredragsholder

Soulaima Gourani

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Lisa Maria Dalby

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 10

Send e-mail