SU rolle og opgaver

Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør
Dato: 10. oktober 2017 kl. 10:00 til 11. oktober 2017 kl. 16:00
Pris: 0,00 kr.
Ledige pladser: 11
Tilmeldingsfrist: 09.09.2017

Er du optaget af, hvordan du kan øge dine muligheder og indflydelse, er dette kursus noget for dig. Det er i øvrigt en god idé, hvis I er flere deltagere fra det samme SU, så I efterfølgende kan støtte hinanden.

Formålet med kurset
Formålet med kurset er, at du bliver fortrolig med de formelle rammer og muligheder, der er i samarbejdsaftalen, og hvordan du i praksis kan arbejde med at opnå reel indflydelse på virksomhedens beslutninger via samarbejdsudvalget, til gavn for såvel virksomhed som medarbejdere.

Et praktisk eksempel fra den nye overenskomst er, at SU nu skal drøfte virksomhedens sociale kapital, tillid, trivsel og samarbejde.

Indhold og form
Der vil blive vekslet mellem korte, teoretiske oplæg, par- og gruppedrøftelser, små situationsspil, mulighed for erfaringsudveksling og refleksion.
Du vil få mulighed for at arbejde konkret med egne udfordringer og dilemmaer i løbet af kurset. De udleverede opgaver og øvelser vil være beskrevet således, at du umiddelbart kan anvende dem i dit eget SU.

Efter kurset:

  • har du et grundlæggende kendskab til SU-aftalerne (mål, opgaver og struktur) 
  • har du arbejdet med din rolle og din position i forhold til ledelsen med henblik på at skabe størst mulig indflydelse 
  • kan du sætte tillid, trivsel og samarbejde på dagsordenen til gavn for dine kolleger og virksomheden 
  • har du et grundlæggende kendskab til skabelse af principper og politikker i SU har du fået fokus på dine personlige ressourcer og øget dine muligheder for gennemslagskraft i SU.

Efter kurset - i en periode på op til 4 måneder - har du mulighed for virtuel sparring med underviseren og de øvrige deltagere omkring dit konkrete SU-arbejde hjemme i virksomheden. På den måde kan du afprøve kursets elementer i praksis og drøfte dine indhentede erfaringer samt de spørgsmål, der måtte opstå.

Undervisere
Karsten Glahn, FTF
Mette Bond, Finansforbundet

Målgruppen
SU-medlemmer - det er i orden at deltage på kurset, uden at have gennemført grunduddannelsen.

Når du tilmelder dig dette kursus, så skal du huske at give din virksomhed besked om din deltagelse.
Hvis du efterfølgende melder afbud, skal du også huske at orientere din virksomhed.
 

Tilbage

Kontakt os, hvis du har nogen spørgsmål

Camilla Striib Jensen

Kursusadministrator

Work Life Investment


Tlf. 32 66 14 33

Send e-mail