Menu luk

Betalingsbetingelser

Her finder du betingelserne for betaling i forbindelse med tilmelding til et arrangement på Finansforbundet.dk.

Priser

Alle priser på Finansforbundet.dk angives i danske kroner og er inklusive moms.

Hvilke betalingsmuligheder er der?

Du kan betale online og i enkelte tilfælde vælge at få en faktura tilsendt.

Hvor sender I fakturaen hen?

Vi sender fakturaen til din mail eller til din private adresse.

Hvilke kort kan anvendes til at betale online?

Vi modtager betaling med Dankort/Visa Dankort/MasterCard og MobilePay.

Hvornår trækkes beløbet, når jeg betaler online?

Beløbet trækkes fra kontoen med det samme efter du har godkendt betalingen 

Hvad hvis jeg afmelder mig?

Har du betalt online, vil deltagergebyret blive tilbageført til din NEM konto.

Tilbagebetalingen vil normalt ske inden for 10 dage.

Vær opmærksom på, at ovenstående kun gælder for afmeldinger til og med den på arrangementet anførte seneste afmeldingsfrist (som regel 14 dage inden arrangementet finder sted).

Ved arrangementer, der varer flere dage, regnes afmeldingsfristen ud fra den dag arrangementet begynder på.

Tilbagebetaling efter denne frist er kun muligt, hvis du kan dokumentere, at du f.eks. er blevet syg (lægeattest).

Hvad hvis betalingen ikke gennemføres/afbrydes?

Går din betaling mod forventning ikke igennem, er du alligevel tilmeldt arrangementet, og du vil i stedet modtage en fakturaopkrævning inden arrangementet afholdes.

Du behøver altså ikke tilmelde dig igen.

Har jeg fortrydelsesret på købet?

Da det er en begivenhed (deltagelse på et arrangement), som du betaler for, er der ikke den almindelige fortrydelsesret som ved nethandel i øvrigt. Du kan dog afmelde dig frem til 14 dage inden arrangementet finder sted og få dine penge tilbage (se også "Hvad hvis jeg afmelder mig?").

Sikkerhed ved betaling med kreditkort

Vi anvender betalingssystemet FarPay. FarPay er godkendt af Nets Danmark A/S, Betalingsservice, MobilePay, Bambora/ePay og QuickPay, og overholder således alle sikkerhedskrav, som stilles til udbydere af nævnte betalingsløsninger.

Dette omfatter bl.a. kryptering af overførsler, kryptering af lagrede informationer, en omfattende systematisk test, virusbeskyttelse og anvendelse af krypteringscertifikat fra Verisign.

Hvordan kan jeg reklamere?

32 96 46 00

Ønsker du at reklamere over et arrangement, som du har deltaget på, kan du kontakte Service og Administration via arrangementer@finansforbundet.dk eller telefon 32 96 46 00.