07-03-2019    

Politikere og sektor må løse hvidvaskproblemet sammen

Vi har stor forståelse for, at man fra samfundets side er utilfreds med, at danske pengeinstitutter er blevet misbrugt af kriminelle til hvidvask. Men man glemmer at hvidvaskproblemet er meget komplekst at løse, og at det ikke er pengeinstitutternes ansvar og opgave alene at løse det. Politikerne må stoppe deres ensidige kritik og straffeaktion af bankerne og erkende, at man på myndighedssiden ikke er klædt tilstrækkeligt på til at opklare hvidvaskkriminaliteten, mener Finansforbundet og peger på tre mulige løsninger.

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Steen Lund Olsen

Hvidvasksager er en yderst kompleks affære, selvom man kan forledes til at tro anderledes, hvis man som udenforstående slavisk henholder sig til de kulørte overskrifter. For udover at være et komplekst problem, så er den ensidige skyld, der pålægges pengeinstitutterne udtryk for en manglende forståelse for proportionerne og for opgavedelingen mellem pengeinstitutterne og myndighederne.

Den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow forklarer til Berlingske Business onsdag den 6. marts, at den slags 'vaskemaskine', der er nødvendig for at kunne gennemføre de enorme mængder mistænkelige transaktioner, der er set i Danske Bank-sagen, og de tvivlsomme transaktioner i Nordeas tilfælde, er utroligt kompliceret at oprette. Al inkorporering af virksomheder, stråmændene, bankkonti og fakturaer kræver meget arbejde. Men det er også meget effektivt i forhold til at sløre pengesporet og dermed knytte de rene penge til de beskidte penge.

"Vi har tusindvis af virksomheder i New Zealand, tusindvis af selskaber af typen LLP i Storbritannien, og der er lommer i Hongkong, Cypern og Panama. De fører alle tilbage til den samme vaskemaskine. Og fordi beskidte penge fra alle de forskellige former for kriminelle og forbrydelser kommer i samme vaskemaskine og kommer ud på alle mulige steder, gør det det næsten umuligt at bestemme, præcis hvilke penge der kommer ud af vaskemaskinen, der vedrører en given sum, som kommer ind. Det gør det utroligt svært at bevise kriminalitet, som pengene stammer fra. Og derfor er vaskemaskinen bygget på denne måde", siger Graham Barrow til Berlingske Business.

Graham Barrows udsagn harmonerer med, at Danske Banks egen undersøgelse af hvidvasksagen i Estland – som har kostet 70 årsværk og 200 millioner kroner at gennemføre – 'kun' kan estimere, at der har været mistænkelige pengestrømme for 1.500 milliarder kroner. Men ikke fastslå præcis hvor stort et beløb, der er blevet hvidvasket.

Ifølge den tidligere chef for Europol – det europæiske politisamarbejde – kører professionelle kriminelle milliarder fra illegal narkotikahandel og andre ulovlige foretagender gennem banksystemet med en succesrate på 99 procent.

"Vi fanger 1 procent af de kriminelle aktiver hvert år i Europa", lød det fra Rob Wainwright i et interview med EU-mediet Politico i april 2018 kort før, han trådte tilbage efter en ni-årig periode som chef for Europol.

Der mangler proportioner i kritikken af bankernes indsats for at forebygge hvidvask

Det er bankernes opgave at overvåge kundernes pengetransaktioner og at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet, som har til opgave at efterforske indberetningerne og rejse tiltale i hvidvasksagerne. Den opgave har bankerne klaret rigtig godt siden 2013, hvor Hvidvaskloven blev skærpet og stillede udførlige krav til virksomheders kendskab til deres kunder. 

I perioden 2003-2013 sendte pengeinstitutterne i alt 11.768 indberetninger til Hvidvasksekretariatet. I de efterfølgende fire år 2014-2017 indberettede pengeinstitutterne i alt 45.937 sager – altså næsten fire gange så meget.  Den voldsomme stigning i indberetninger vidner om, at pengeinstitutternes fokus på problemet er øget markant siden 2014 – mere end hver 20. medarbejder arbejder udelukkende med compliance og hvidvaskbekæmpelse.

Nordeas risikochef Julie Galbo siger til Berlingske Business onsdag den 6. marts, at bankens overvågning af transaktioner er opgraderet væsentligt siden 2015, men at man også overvågede transaktioner og indberettede mistænkelige transaktioner til myndighederne i de foregående år og også i den periode, hvor Nordeas filial på Vesterbrogade 8 ifølge et datalæk har lagt konti til mistænkelige transaktioner for knap to milliarder kroner.

Hvad der sker med indberetningerne hos Hvidvasksekretariatet, hører offentligheden meget lidt om. I et svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg den 7. november 2018, skriver erhvervsminister Rasmus Jarlov, at det skønnes, at der pr. 1.oktober 2018 samlet anvendes 10 årsværk på efterforskning og tiltalerejsning i hvidvasksager, sparring med Hvidvasksekretariatet og internationalt samarbejde inden for hvidvaskområdet. Omkring 10 medarbejdere i Hvidvasksekretariatet skal altså tage sig af de mange tusind indberetninger, som over 2.000 medarbejdere i pengeinstitutterne sender ind!

Tre mulige løsninger

Det nærmer sig en skandale, at der er så stor forskel på proportionerne i hvidvaskbekæmpelsen hos pengeinstitutterne og hos Hvidvasksekretariatet, og mindst en meget vigtig indberetning angående en nu forhenværende medarbejder i Socialstyrelsens mistænkelige pengetransaktioner er blevet syltet!

Politikere og branchen er nødt til at tage hinanden i hånden og løse hvidvaskproblemet sammen.

Mulige løsninger på hvidvaskproblemet kunne være:

  • At tilføre Hvidvasksekretariatet markant flere ressourcer til at efterforske de indberetninger om mistænkelige transaktioner, de modtager fra pengeinstitutterne. Finansieringen kunne komme fra eventuelle bøder for overtrædelse af Hvidvaskloven.
  • At pengeinstitutterne afviser virksomhedskunder uden en revisor
  • Stærkere internationalt samarbejde om hvidvaskbekæmpelse

For yderligere kommentar fra formandskabet kontakt pressekonsulent Sabina Furbo på 61200924.