12-03-2019 |  Af formand Kent Petersen

Der er brug for at skabe holdbarhed

Selvfølgelig skal vi som samfund tage hånd om dem, der er for nedslidte til at gå på arbejde. Men den virkelige ulykke er jo, at mennesker bliver nedslidt af at passe deres job. Det kan og skal ingen være tjent med.

​Selvom datoen – i alt fald her i skrivende stund – endnu står hen i det uvisse, er der vist ingen tvivl om, at valgkampen er mere end i fuld gang.

Det så man sådan for alvor med det udspil om nedslidning og tilbagetrækningsalder, som Socialdemokratiet søsatte i starten af februar. Siden hen har adskillige andre partier været ved at falde over hinanden for at være med i feltet af afsendere af det letfordøjelige budskab om, at pensionsalderen skal sænkes for en gruppe af nedslidte.

Den politiske logik er sådan set til at forstå, for den slags stof er der vælgere i. Det gør dog hverken afsæt eller fokus for debatten mere rigtigt – tværtimod er sigtekornet helt forkert indstillet.

Selvfølgelig skal vi som samfund tage hånd om dem, der er for nedslidte til at gå på arbejde. Men den virkelige ulykke er jo, at mennesker bliver nedslidt af at passe deres job. Det kan og skal ingen være tjent med.

Uanset arbejde – og uanset om det er fysisk eller psykisk – skal nedslidning bekæmpes og ikke symptombehandles som en slags grundvilkår. Og i stedet for at diskutere et par års tidligere pension til den ene eller anden gruppe bør man også på Christiansborg tage fat om nældens rod og diskussionen om, hvordan man undgår nedslidning.

Det handler mindre om pensionsalder og mere om, hvordan man indretter årene på arbejdsmarkedet smartere, bedre og mere holdbart. Uanset vores arbejdes karakter – og uanset faggruppe, arbejdsplads og sektortilhørsforhold. Den grundlæggende udfordring gælder hele vores arbejdsmarked.

Den er også – med al respekt – vanskeligere end at skære nogle år af en forventet pensionsalder for en lille gruppe mennesker. Den er mere kompliceret og kræver egentlige forandringer. Men den er helt nødvendig for at tage fat om det reelle problem og ikke bare tale lappeløsninger, der kan varme lidt i en valgkamp.

Som fagforening skal vi også tage ansvar i den debat. Derfor nedsatte vi for eksempel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2017 også en arbejdsgruppe med temaet, og vi lancerer i løbet af foråret et omfattende samarbejdsprojekt, der skal gøre os, men også arbejdsgiverside, forskningsverdenen og andre brancher klogere på, hvad vi kan gøre for at styrke den mentale sundhed i et moderne arbejdsliv.

Der findes ingen nemme løsninger, men der er brug for nytænkning og konkrete indsatser, og vi tager gerne handsken op.

Men vi har at gøre med et samfundsproblem, som vi skal løfte i bredt fællesskab. Derfor har vi brug for en politisk debat, der ikke reduceres til billigt valgflæsk, og for helt konkrete initiativer til, hvordan vi skaber et arbejdsliv, som er mere holdbart.