13-03-2013    

Vil du holde sommerferie i Berlin?

Der er stadig mulighed for at leje Danske Kreds' lejlighed i Berlin i sommerperioden

Har du lyst til at tilbringe en uge af sommeren i den tyske hovedstad? Så har du mulighed for at søge om at leje Danske Kreds' ferielejlighed i Berlin. Lejligheden er endnu ikke optaget i ugerne 20, 23, 24, 26, 28, 34 og 35.

Du kan kun leje lejligheden, hvis du er medlem af Danske Kreds. Du kan læse mere om lejligheden og søge om at leje den her.

Hvis du ikke har oprettet dig i ferieboligsystemet, skal du gøre det for at kunne leje lejligheden. Som udgangspunkt er dit brugernavn din fødselsdato, og din kode er de sidste fire cifre i dit CPR-nummer. Du skal vælge ”book feriehus”, og vælg derefter ”data og søg”.

Når du har lejet ferielejligheden, får du et lejebevis, og du skal herefter indbetale lejen på 2.500 kr. Du kan læse om de øvrige betingelser under lejevilkår.

Har du spørgsmål om ferielejligheden, kan du skrive til mail@danskekreds.dk.