14-10-2016 |  Steen Lund Olsen

Jeg savner en belønning

Dag ud og dag ind har medarbejderne knoklet for at rette op på et dårligt image og få kundetilfredsheden helt i top. Nu går det bedre, og som tak bliver vi bedt om at gå frivilligt. Kan det virkelig være rigtigt?

Vi har været gennem en hård tid i Danske Bank. Vi har sagt farvel til kolleger i tusindtal. Vi har stået sammen gennem imagekriser og kritik fra både medier og kunder. Vi har holdt skruen i vandet og arbejdet for en bedre bank dag ud og dag ind, siden finanskrisen begyndte. Heldigvis går det nu bedre for Danske Bank. Det glæder vi os rigtig meget over, og både jeg og direktionen ved, at skuden ikke var blevet vendt uden medarbejdernes massive indsats. Men jeg savner en belønning.

"Nu nulstiller vi", sagde Thomas Borgen til kredsens tillidsmænd på en konference i onsdags. "Vi er good. Nu skal vi være great", sagde han, mens Børsen afslørede, at koncernen siden 2011 har brugt 3 milliarder kroner på fratrædelsesaftaler til bankens medarbejdere. Borgen ville ikke sætte tal på, hvor mange kolleger, vi skal sige farvel til.

Hvorfor skal vi sige farvel til dygtige og kompetente kolleger, når vi i forvejen har rigeligt at lave og brug for nye kompetencer? Skal bunkerne af arbejdsopgaver nå helt op til toppen af Babelstårnet, før direktionen ser hvor store, de er?

Tillidsmændene har ved konferencen i onsdags givet direktionen et indblik i medarbejdernes hverdag. Jeg håber, at direktionen forstår, at medarbejderne allerede arbejder hårdt, og at det koster ekstra meget energi fra medarbejderne at gå det sidste stykke fra good til great. Det kræver en investering at blive nummer 1.

Kunne vi ikke se medarbejderne som et aktiv, der kan udvikles frem for at afvikles? Kunne vi ikke blive en bedre bank, hvis vi investerede lidt i medarbejderne frem for aktionærerne?

Jeg bliver så træt, når medarbejderne omtales som koncernens største udgift og ikke som det enorme aktiv, de faktisk er. Og selvom det er bedre at gå selv end at blive gået, kan vi ikke lade være med at tænke: Hvem skal løfte alle de opgaver, der bliver til overs? Skal vi løbe endnu hurtigere?

Jeg savner en belønning for vores indsats.