09-10-2014 |  Steen Lund Olsen

Hvis banken var en taburet

​Da jeg var dreng fik jeg engang ballade, fordi jeg havde snittet i det ene ben på min mormors taburet i værkstedet på hendes gård i Sverige. Jeg synes selv, at det var nogle meget dekorative snit, men det synes mormor ikke.

Hun forklarede mig noget om balance, og at taburetten ikke duede, hvis ikke alle tre ben var lige lange og lige stabile. Og den skulle stå på et relativt jævnt underlag for at fungere.

Nu har jeg på en måneds tid fået gentaget lektionen om balance to gange. Først da alle tillidsmænd var samlet til debat med bankens direktion og i sidste uge ved Finansforbundets landsmøde. Begge gange var det bare Thomas Borgen og ikke min mormor, der stod for lektionen. I hans lektion var taburetten blevet til Danske Bank, og de tre ben var kunderne, aktionærerne og medarbejderne. Underlaget, som taburetten står på, er samfundet, der omgiver os. Ifølge Thomas Borgen skal kunder, aktionærer, medarbejdere og samfund alle være tilfredse og glade for Danske Bank, hvis banken kan leve op til dens fulde potentiale.



Finanskrisen snittede dybt i både aktionærbenet og kundebenet, og den fik samfundsunderlaget til at blive meget ustabilt under Danske Bank. Og jeg kan godt forstå, at der var behov for at fokusere på aktionærer, kunder og bankens omdømme i samfundet, men krisen tærede også på medarbejderne.

Problemet er, at det, man gjorde for at tilfredsstille aktionærerne, har skabt en utryghed og et arbejdspres, der som termitter har gnavet løs i taburettens medarbejderben. Derfor er jeg meget glad for, at direktionen nu ser betydningen af medarbejdernes tilfredshed som ligestillet med aktionærernes og kundernes.

100.000 kroners spørgsmålet er, om der sættes handling bag direktionens indsigt i vigtigheden af medarbejdernes tilfredshed. Min dialog med Thomas Borgen og hans direktionskollegaer giver mig en god fornemmelse. Og det var dejligt at høre pointerne gentaget ved Finansforbundets landsmøde, hvor tillidsmænd fra hele sektoren lyttede. Måske kan det inspirere andre virksomheder til at tænke i samme baner.

Som medarbejdere har vi en meget central rolle i at bakke direktionen op, hvis der skal sættes handling bag indsigten. For det er kun, hvis vi er hudløst åbne og ærlige om, hvad vi oplever – i dagligdagen og i den årlige tilfredshedsundersøgelse, som vi netop har modtaget – at indsigten får indhold.