05-09-2012 |  Af Steen Lund Olsen

Formandens klumme: Man får, hvad man betaler for

Koncernen meldte i går, torsdag, ud på den lokale portal for Group Services, at der bliver flyttet 50 arbejdspladser fra Group Services i Danmark til en nyetableret filial i Litauen inden årets udgang

Koncernen meldte i går, torsdag, ud på den lokale portal for Group Services, at der bliver flyttet 50 arbejdspladser fra Group Services i Danmark til en nyetableret filial i Litauen inden årets udgang.

Den beslutning er truffet for at nedbringe omkostningerne og skabe en bedre oplevelse for kunderne. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danske Kreds er meget skeptiske over for beslutningen.

For mig at se virker det en anelse paradoksalt at begrunde beslutningen med, at det skal skabe en bedre oplevelse for kunderne. Det er svært at se, hvordan det giver en bedre oplevelse, når man rykker opgaverne længere væk fra kunderne, som jo trods alt primært er danske.

Koncernen har i forvejen sendt it-aktiviteter over grænsen til Indien for at nedbringe omkostningerne, men denne offshoring, som det kaldes, når opgaverne rykkes til udlandet, giver for mig at se ikke en besparelse på omkostningerne.

Der er ingen tvivl om, at både indere og litauere er billigere at lønne end de danske medarbejdere, men det er heller ikke den samme arbejdskraft, koncernen får for pengene.

De ansatte i Litauen har ikke den samme forretningsforståelse og det samme store kendskab til koncernen, som de danske medarbejdere har. Litauerne har et snævert kendskab til den lille del af koncernen, de er beskæftiget i, mens de danske medarbejdere kender koncernen på kryds og tværs.

Man må samtidig formode, at der skal ansættes et hold nye litauiske medarbejdere for at løfte den nye opgave. Det betyder, at man skal indføre de nye ansatte i et helt nyt område i en virksomhed, de sandsynligvis ikke har det store kendskab til. Det tager lang tid, før de opnår den forretningsforståelse, der bare tilnærmelsesvis gør dem i stand til at skabe samme værdi for koncernen som de danske ansatte. Så i et eller andet omfang får man det, man betaler for.

I Danske Kreds er vi naturligvis optagede af, hvilken betydning udmeldingen vil få for de danske medarbejdere i koncernen. Beslutningen stiller krav til de ansatte, der fremover skal være uddannet til at tage sig af de mere komplekse opgaver, som ikke uden videre kan løses uden for landets grænser.

Vi vil opfordre koncernen til ikke hovedløst at fortsætte offshoringen, bare fordi det ser ud til at kunne spare nogle omkostninger på den korte bane. Koncernen slår i udmeldingen fast, at det er en vedvarende proces at udforske mulighederne for at gøre brug af de forskellige lokationer  i udlandet. Men det er en ond spiral at fortsætte med at rykke arbejdspladser ud af landet, for i sidste ende kan det undergrave koncernens eget kundeunderlag. Større arbejdsløshed i Danmark vil nemlig få stor betydning for samfundsøkonomien og dermed også for Danske Bank.

Hvis jeg skal fokusere på noget positivt i udmeldingen, hæfter jeg mig ved, at koncernen lover at arbejde for, at de danske ansatte, der bliver berørt af offshoringen til Litauen, vil blive overført til andre opgaver i koncernen.

Som jeg læser det, betyder det, at man vil forsøge at undgå at afskedige nogle medarbejdere på baggrund af offshoringen. Det vil Danske Kreds naturligvis holde koncernen op på.

Som fagforening kan vi ikke bestemme, hvor og hvordan bankens opgaver skal løses, men vi kan og vil forfølge, at arbejdsforholdene, hvad angår både løn, ansættelse og arbejdsmiljø, er tilfredsstillende, uanset hvor i verden medarbejderne befinder sig.