05-04-2013 |  Steen Lund Olsen

Den ekstra indsats bør anerkendes

I Danske Kreds er vi af den overbevisning, at når medarbejderne giver noget ekstra, skal det også anerkendes og belønnes

​I Danske Kreds har vi længe vidst, at medarbejderne mange steder løber rigtig stærkt og har gjort det længe. Vi hører både fra tillidsmændene og medlemmerne, at overarbejdet er blevet for massivt, og vi har derfor gennem længere tid arbejdet på at finde en løsning.

Jeg er klar over, at der i perioder vil være brug for, at man som medarbejder giver lidt ekstra, men der må være grænser for, hvor meget ekstra, og hvor længe man skal levere noget ekstra. Der er ingen, der kan holde til at køre i højeste gear i lange perioder. En spurt er nødt til at blive efterfulgt af normale forhold.

Desuden er vi i Danske Kreds af den overbevisning, at når medarbejderne giver noget ekstra, skal det også anerkendes og belønnes. Derfor har vi længe været i dialog med koncernens ledelse om problemet, og vi har arbejdet på at få en lokalaftale i stand, der varetager de medarbejderes interesser, som i en lang periode har haft en arbejdsuge på et godt stykke over 37 timer. Og som formentlig også i fremtiden vil opleve, at det er svært at nå alle opgaver inden for normal arbejdstid.

Det er vigtigt for mig at gøre det klart, at det for Danske Kreds ikke kun handler om at få en lokalaftale på bordet. Det handler i lige så høj grad om at skabe respekt om, at man som medarbejder fortjener ordentlige arbejdsvilkår, og at der skal herske en fælles forståelse af, at koncernen ikke kan blive ved at trække i elastikken.

Samtidig er det vigtigt, at man i toppen af koncernen bliver opmærksom på, at der ikke er ressourcer nok til at løse de opgaver, der bliver udstukket. Det burde være indlysende, at vi ikke kan undvære en eneste ressource.

Vi vil alle sammen gerne gøre en ekstra indsats på vores arbejdsplads, når der er behov for det, men der skal også være mulighed for at sige fra, og der skal være en sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

Når vi slår på tromme for en lokalaftale, er det, fordi vi som minimum ønsker, at der skal være en ekstra påskønnelse for de medarbejdere, der arbejder ekstra. Meldingen fra koncernen er, at den pukkel af ekstra arbejde, som kundeprogrammet og ændringer i organisationen medfører, lakker mod enden.

Men den udmelding har vi lagt øre til længe, og vi mener ikke, at vores medlemmer kan være tjent med den nuværende arbejdssituation. I nogle områder oplever medlemmerne at skulle tilpasse sig store ændringer i deres måde at arbejde på. Det betyder, at der i øjeblikket ikke er meget, som kan betragtes som rutine. Det kan være udfordrende nok at skulle tilpasse sig ændringer, men når overarbejdet oveni er massivt, kræver det rigtig meget af medlemmerne.

Vi har et stykke tid samlet dokumentation ind blandt tillidsmændene for, at der bliver arbejdet over, og vi fortsætter med at indsamle dokumentation for overarbejdet. Næste skridt er, at vi mødes med topledelsen for at drøfte situationen og finde en ordentlig løsning for medlemmerne.

På mødet præsenterer vi den indsamlede dokumentation for ledelsen, og så håber vi, at vi bliver mødt med en erkendelse af, hvordan arbejdssituationen rent faktisk ser ud. Hvis dette ikke er tilfældet, og der stadig ikke er vilje til at finde en fornuftig løsning, ser vi os nødsaget til at gå videre med sagen til Finansforbundet, som så vil tage sagen op i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Hvis det kommer dertil – hvilket vi naturligvis ikke håber – vil det blive et langt, sejt træk, før arbejdet bærer frugt. Men det er en nødvendighed, at vi står fast på ordentlige vilkår. I sidste ende er jeg sikker på, at det vil gavne både medlemmerne, kunderne og endda koncernen som helhed.