21-08-2019 |  Af Daniel Lundgren Jørgensen

Arbejdsgiverbetalte mobiler får blandet modtagelse

Der var stor begejstring hos medarbejderne, da koncernen tidligere på året meldte ud, at alle medarbejdere nu får tilbud om arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner. Men ordningen er ikke uden udfordringer.

De første spadestik til at tilbyde arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner til medarbejderne blev allerede indført i 2018, hvor et pilotprojekt blev sat i gang.

"Tilbuddet om at tilbyde arbejdsmobiler til størstedelen af Danske Banks medarbejdere er et vigtigt skridt mod af blive en mere moderne og digital bank, der gør os i stand til at tilbyde endnu bedre løsninger til vores kunder", sagde daværende HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog i foråret 2018 om det første pilotprojekt.

I marts 2019 blev det så meldt ud, at alle medarbejderne i løbet af 2019 og 2020 vil få tilbuddet om en arbejdsgiverbetalt iPhone 8, som man eventuelt selv kan opgradere til en nyere iPhone mod merbetaling.

Mange af de mindre forretningsenheder har allerede fået tilbuddet, mens de medarbejderrige områder som Retail Banking og Wealth Management må være tålmodige lidt endnu.

"I Danmark har 1.200 medarbejdere foreløbigt sagt ja til at få en arbejdsmobil. Helt overordnet har vi en oplevelse af, at vi er kommet godt i gang", oplyser Senior Vice President for HR-afdelingen Employee Journeys, Hanne Blom Jørgensen.

Hvordan kommer det kunderne til gode, at vi alle sammen får arbejdsmobiler?

"Det gør det på forskellige måder. Den mest direkte handler om, at vores kunder i højere grad bruger mobiler til deres daglige bankforretning. Hvis vi skal være gode rådgivere for vores kunder, skal vi selv kende vores løsninger og være vant til dem", siger hun.

Arbejdsgiveren har et ansvar

I ordningens vilkår fremgår det blandt andet, at det er frivilligt at benytte sig af tilbuddet om en arbejdsgiverbetalt telefon, og at det fortsat er uacceptabelt for en leder at forvente, at medarbejderen for eksempel svarer på mails uden for normal arbejdstid. Det er ikke planen, at vi skal arbejde længere, bare fordi vi kan, siger Hanne Blom Jørgensen. I stedet må leder og medarbejder afstemme deres forventninger.

"Som arbejdsgiver har vi altid et ansvar for at skabe så gode rammer som muligt for vores medarbejdere og deres kolleger. Arbejdsmobilen skal ikke gøre arbejdsdagen længere, kun mere effektiv", understreger Hanne Blom Jørgensen.

Hun mener blandt andet, at telefonerne kan gøre ventetid i løbet af arbejdsdagen mere effektiv, for eksempel når man er under transport, eller hvis et møde er sluttet før tid.

"Vi har lagt rigtig stor vægt på over for ledere og medarbejdere, at det ikke handler om at arbejde mere, men om at bruge tiden så godt som muligt, mens man er på arbejde. Vi har spurgt 200 kolleger i Danmark og Finland om deres vurdering af arbejdsmobilens indflydelse på deres arbejdsliv. 62% svarer, at de forventer en positiv indflydelse, og 35% forventer ingen indflydelse. Ud fra det tænker vi, at medarbejderne ser det som en fordel", siger hun.

Ikke en synder

Danske Kreds var på forhånd positive over for initiativet:

"Det er et emne, vi har drøftet med koncernen gennem flere år. Vi glæder os over, at vores meninger og forbehold er blevet hørt og fremgår tydeligt af koncernens kommunikation", skrev Danske Kreds i en mail til tillidsmændene i marts måned.

"På den politiske side er vi dog en smule forbeholdne i forhold til de fordele, koncernen forventer at få ud af det. Vi har svært ved at forestille os, at den øgede tilgængelighed og manglende arbejdsfri pauser i løbet af arbejdsdagen hænger sammen med reducering af stress. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at være varsomme og huske på at holde pauser i løbet af arbejdsdagen – også fra mobilerne", skrev kredsen videre.

Kredsens bekymring skyldtes blandt andet, at hvert femte medlem i trivselsundersøgelsen i 2018 svarede, at de ikke sjældent eller aldrig havde tid til at holde pauser i løbet af dagen. Her er der dog ikke noget at komme efter, understreger koncernen.

"Mobiltelefoner er ikke synderen, der gør, at folk ikke holder pauser. Det handler om forventningsafstemning mellem leder og medarbejder om, hvordan man bruger sin tid og hvilke opgaver, man løser", siger Hanne Blom Jørgensen.

Tekniske begrænsninger

Siden de første medarbejdere begyndte at modtage deres nye telefoner, har Danske Kreds modtaget mails fra medlemmer, der ikke er tilfredse med ordningen. Ikke fordi de arbejder mere end før, men fordi de nye telefoner har en række restriktioner, som ikke var kommunikeret klart nok på forhånd.

Blandt andet har kritikken gået på begrænsninger i brug af AirPlay og iCloud, som har gjort det svært for brugerne at benytte for eksempel streaming i hjemmet via de populære Sonos-højttalere.

Kan du forklare baggrunden for de begrænsninger i brug af telefonen, som nogle af vores medlemmer oplever som meget generende?

"I Danske Bank er det vigtigt for os at have et højt sikkerhedsniveau omkring vores data. Både de data der vedrører vores forretning, vores kunder og vores medarbejdere. Derfor er der en række obligatoriske sikkerhedsindstillinger, som ikke kan fraviges, når man takker ja til den frivillige ordning om en arbejdsgiverbetalt mobil. Når det er sagt, så kigger vi løbende på, hvordan vi kan gøre løsningen mere fleksibel og skabe en bedre brugeroplevelse. Det er også derfor, at vi f.eks. her efter lanceringen har gjort det muligt at bruge en funktion som AirPlay."

Hvorfor har I valgt at være så strikse?

"En arbejdsgiverbetalt mobil er et arbejdsredskab. Man må selvfølgelig gerne bruge mobilen i privat øjemed, men for at beskytte data, som vedrører særligt kunder og kolleger, er det nødvendigt, at der er en række sikkerhedsforanstaltninger på mobilen."

Flere undrer sig også over, at tilbuddet kun omfatter iPhones. Hvorfor er der ingen Android-telefoner med i tilbuddet?

"Det er af sikkerhedsmæssige årsager. iPhones er bare stærkere rent sikkerhedsmæssigt, men vi følger med i markedets udvikling, hvis det skulle ændre sig", svarer Hanne Blom Jørgensen.

Ikke adgang til alt

Ved åbningen af den nye telefon bliver man straks mødt med en besked om, at "Denne iPhone er under tilsyn og administreret af Danske Bank A/S". Koncernens retningslinjer beskriver, at de blandt andet har adgang til telefonens lokation samt at se, hvilke apps der er installeret på telefonen. Det har fået nogle til at bekymre sig om, hvorvidt koncernen overvåger medarbejderne.

"Det er ikke behov for os som sådan at overvåge telefonens lokation, men hvis telefonen bliver stjålet eller mistet, kan vi bruge det til at finde ud af, hvor telefonen er", siger Hanne Blom Jørgensen og oplyser, at det samme for eksempel gælder koncernens laptops.

Hun oplyser desuden, at selvom koncernen kan se hvilke apps, der er installeret, kan de ikke følge med i, hvad medarbejderne bruger dem til.

"Det er slet ikke teknisk muligt for os at tilgå den slags oplysninger. Vi kan ikke se beskeder, billeder eller andre former for indhold, der ikke ligger i arbejdsredskabet SecureHub", forklarer hun.

Baggrund

Danske Kreds har samlet data fra nogle af de kritiske røster og afholdt et møde, hvor alle kendte problemstillinger blev bragt frem. Nogle blev løst, andet lovet løst og tredje ikke løst. Dialogen fortsætter. Vi er ikke en aftalepart i konceptet, men er gerne talerør for input.