03-01-2014 |  Af Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen

Der vil altid være brug for assurandører

Så blev det sidste blad i 2013 kalenderen vendt, og vi har taget fat på 2014. Nye opgaver venter os alle i denne fantastisk omskiftelige og udfordrende branche, som er vores.

Budgetterne er nulstillet, og de nye er vanen tro ikke blevet mindre end sidste års, som de fleste mener, var rigeligt store. ​Hvis man skal finde noget positivt i de stigende budgetter, så må det være det forhold, at selskaberne fortsat tror på assurandørerne som primær salgskanal. Vi udfordres jo fortsat af de såkaldte alternative salgskanaler, såsom internetsalg og rådgivning via nettet.

Der er ingen tvivl om, at disse alternative salgs og rådgivningsformer er kommet for at blive. Det får mig dog ikke til at ryste på hånden, når jeg skriver, at der altid vil være brug for assurandører. Vi kan nemlig flytte kunder via vores netværk og ikke mindst qua vores store faglige viden, som der altid vil være brug for, og efterspørgsel på i en branche med komplicerede produkter.

Langt de fleste kunder ser stadig køb af forsikringer og pensionsordninger som en tillidssag. De vil se rådgiveren i øjnene, og her få afdækket netop deres specifikke behov. Og hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt de har dette behov for rådgivning, så skal vi nok forstå at forklare dem det.

De alternative muligheder som salg via internettet vil også have deres publikum. Men jeg ser det som et supplement til assurandøren – ikke som en trussel mod vores eksistens.

Arbejdsmiljøet er vores helt store udfordring i denne tid. Alt for mange gode kolleger har det skidt på grund af stress. Det er ikke acceptabelt. Jeg henstiller på det kraftigste til selskaberne, at de skal være opmærksomme på deres medarbejderes helbred.

Befri nu assurandørerne for de opgaver, som er stressfremkaldende. Det er som udgangspunkt ikke den tid, der bruges hos kunderne der er problemet, men derimod alt det andet assurandørerne pålægges af opgaver, kontrol, og opfølgning der giver anledning til, at vi bliver syge af at passe vores arbejde.

Jeg appellerer også til, at vi selv er opmærksomme på, hvornår en kollega er ved at nå derud, hvor han eller hun ikke skal være rent helbredsmæssigt. Vi skal gerne fortsat kunne sige, at vi bestrider verdens bedste job.

Rigtigt godt nytår alle sammen.