Bankelev eller piccoline?

Mere end hver tiende bankelev stopper uddannelsen, rydder sit skrivebord og forlader banken uden at blive færdig. Eleverne vil have ansvar og er trætte af at lave kaffe og renskrive breve

Af Thomas Nørgaard Petersen

»Jeg kom om morgenen og vidste ikke, hvad jeg skulle tage mig til. Jeg har arbejdet i Føtex, og jeg følte faktisk, at elevjobbet i banken var et par skridt tilbage i forhold til det«.

25-årige Maria Dirchsen begyndte som bankelev i august 2001 og holdt fast i uddannelsen i otte måneder, inden hun sagde stop.

Og hun var langt fra den eneste, der fik nok. På hendes elevhold faldt hver femte elev fra, og ifølge en opgørelse fra Finansrådet valgte 11 procent af hele årgangen at droppe ud. De sidste fem år har det tal ligget mellem 6 og 12 procent.

»Der var ikke nok udfordring og ansvar. Det er kedeligt at kopiere for kollegerne eller at gøre deres lånedokumenter færdige. Jeg ville gerne have mine egne kunder, som jeg kunne følge hver dag, og hvor jeg selv kunne vurdere, om de skulle have lov til trække over. Ikke nødvendigvis alene, men for eksempel sammen med en kollega. Men kollegerne havde ikke tid til at lære fra sig«, siger hun.

Også bankernes uddannelsesafdelinger ser tiden som det helt store problem.

»Vi kan læse i vores interne evalueringer, at det er vigtigt for eleverne, at de føler, at de får den nødvendige opmærksomhed fra kollegerne. Men de kan godt have for travlt til selv at opsøge eleverne, og omvendt undlader eleverne at gå hen til de travle kolleger.

Vi prøver at tage højde for det med uddannelsesplaner for, hvad eleverne skal igennem og hvornår, og ved at lave opfølgende samtaler, men man kan aldrig være 100 procent sikker«, siger Jytte Seidelin, gruppechef i Danske Banks afdeling for kompetenceudvikling.

Anders Aagaard begyndte sin bankuddannelse i 2002, og selv om han fik en god start, stoppede han efter et år.

»Det første halvår lærte jeg rigtig meget. Alt var nyt og meget spændende, men efter et halvt år gik det i stå. Når jeg havde været på skole, kom jeg tilbage med blod på tanden og ville være med til de ting, som vi havde lært om. Men selvom jeg næsten tiggede og bad mine kolleger om, at de skulle komme og hente mig næste gang, der var et investeringsmøde eller et møde om pensionsordning, skete der ingen ting«, husker han.

Ifølge Jytte Seidelin er der formentlig mange bankrådgivere, der ikke helt er fulgt med tiden og er opmærksomme på, hvad eleverne har brug for og gerne vil have.

»Eleverne i dag er ambitiøse og vil ikke acceptere at lave standardopgaver eller kaffe. De har lyst til at vide noget i en fart, og det skal vi tage højde for«, siger hun.

Den holdning kunne Anders Aagaard godt have brugt i den bank, han var ansat i. For i stedet for at få lov til at sidde med ved møder fortsatte rutineopgaverne.

»Jeg sad meget i kassen, betalte girokort og åbnede post, og det er altså ikke ligefrem inspirerende. Selvfølgelig er det ting, der skal ordnes, men det nyttede ikke noget, at det fyldte så meget af det, der skulle have været min uddannelse.

Vi fik at vide, at vi selv havde ansvaret for vores uddannelse. Men lige meget hvor stort et ansvar vi tager, kan vi jo ikke gøre det alene. Man har brug for hjælp i filialen«, siger han.

Og den rigtige hjælp er ikke altid en selvfølge. Bare fordi man er en dygtig bankrådgiver i det daglige, behøver man ikke nødvendigvis være en god elevvejleder. Blandt andet derfor har Danske Bank og tre andre pengeinstitutter det sidste års tid sendt deres uddannelsesansvarlige på træningslejr, så de kan blive bedre til at håndtere eleverne.

»I dag har eleverne ikke brug for en underviser i banken, der fortæller dem, hvad de skal lave, og hvordan de skal gøre det. De har mere brug for en vejleder, der kan coache dem og hjælpe dem med selv at nå frem til svarene. Og det kræver uddannelse af vejlederne«, siger Susanne Palmehag, uddannelseskonsulent i Finansrådet.

Hun forklarer, at eleverne får mulighed for at påvirke deres opgaver og dermed føler et større ansvar, når de coaches på den rigtige måde.

Den nye mentoruddannelse betyder dog ikke, at fremtidens elever skal regne med at slippe for standardopgaverne.

Selvom det er positivt, at eleverne er ambitiøse og stiller krav, mener Jytte Seidelin fra Danske Bank samtidig, at de må have forståelse for, at de er ansat i en virksomhed, som skal tjene penge, og at der er nogle ting, der bare skal gøres.

»Eleverne må lære at tage fra på de opgaver, de magter. De må tage det sure med det søde og forstå, at de netop ved at aflaste kollegerne kan frigive tid, der i den sidste ende kan bruges på dem selv«, siger hun.