Nyhed
Banker: Pas på Facebook

Når man som bankansat færdes på Facebook , skal man tage sine forholdsregler og tænke over, hvilke oplysninger man lægger ud på nettet. Det er meldingen fra de største banker herhjemme, som har oplevet medarbejdere, hvis sikkerhed er blevet bragt i fare igennem Facebook.

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Min bankrådgiver hader FCK, synes Naser Khader er et røvhul, støtter krigen i Irak, og så går han rundt med en T-shirt, der står Dansk Front på. Man kan finde ud af meget om sin bankrådgiver, hvis man slår ham eller hende op på netværkssiden Facebook, og flere banker opfordrer nu deres medarbejdere til at tage deres forholdsregler på nettet.

I Nordea har de for nylig orienteret deres ansatte om, hvilke sikkerhedsproblemer der kan være forbundet med brugen af Facebook. Her har de opfordret medarbejderne til at reflektere over, hvilken risiko der er ved at eksponere sig selv på Facebook og andre tilsvarende internetsider.

"Det sker, efter vi i Sverige har oplevet et uheldigt eksempel, hvor en medarbejder fra Nordea er blevet generet og fysisk forfulgt af en person, man havde stiftet bekendtskab med igennem Facebook", fortæller Torben Frederiksen fra Group Security i Nordea.

"Det er vigtigt, at man ikke eksponerer sig anderledes i den virtuelle verden, end man ellers ville gøre. Specielt gælder dette personlige oplysninger samt arbejdsrelaterede oplysninger, der kan henføres til tavshedspligten", uddyber han.

Du ved ikke, hvem der kigger

I Danske Bank har man ikke en generel personale- eller sikkerhedspolitik for deres medarbejderes brug af Facebook i fritiden, men i bankens datterselskab, Northern Bank, er der særlige forholdsregler. Northern Bank opfordrer medarbejdere, der bruger sociale netværkssider som Facebook, til at være varsomme med, hvilke informationer de oplyser, da "man aldrig ved, hvem der kigger". Af en meddelelse om personlig sikkerhed blandt medarbejderne fremgår det blandt andet:

"Folk fremlægger løbende detaljer om deres arbejdsgiver, hvor de arbejder, hvad de laver, deres fødselsdato og de kolleger, de arbejder sammen med. Sammen med det kan folk klart identificere, hvem deres venner er, hvem de socialiserer med, og hvilke organisationer de tilhører. Denne viden kan virke temmelig harmløs, men er den type information, som bliver brugt til at give et portræt af potentielle kidnapningsofre".

Ifølge underdirektør i Danske Bank Bent Jespersen skyldes de særlige regler i Northern Bank, at omstændighederne i Nordirland er anderledes for medarbejderne.

"I Northern Bank oplever man i højere grad voldsommere bankrøverier, hvor medarbejdere bliver kidnappet. Vi har ikke overvejet at indføre lignende regler for hele koncernen endnu, men vi følger løbende udviklingen omkring det", forklarer Bent Jespersen.

Kontroversiel ytringsfrihed

Men det er ikke kun medarbejderne, der færdes på Facebook. Det samme gør bankerne. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord. Alle optræder de på Facebook i forskellige afskygninger og i alle tilfælde endda med logo. Og det er okay, så længe medarbejderne opfører sig ordentligt. For der er grænser for, hvad bankerne vil sættes i relation til.

"Vi har indimellem haft medarbejdere, som har profileret sig mindre heldigt over internettet med meget yderliggående meninger, og det har givet anledning til en stille og rolig information med medarbejderen. Jeg er helt sikkert på, at alle arbejdspladser oplever kontroversielle synspunkter, der brænder igennem på arbejdspladsen, og som kan smitte af på bankens ry og renommé", siger Knud Nørbo, HR-chef fra Jyske Bank.

I Jyske Bank har de ingen nedskrevne regler for deres medarbejderes brug af Facebook.

"Helt generelt skelner vi mellem retten og pligten til at blande os i folks privatliv. Det gælder også de meninger, man skulle have. Folk har lov til at ytre sig og gøre de ting, som de vil, i deres fritid. Vi har ikke lyst til at blande os i folks ytringsfrihed. Men nogle ting kan være så kontroversielle, at det kan smitte af på ens arbejdsliv og gøre, at det er svært foreneligt. At have en Dansk Front-T-shirt på sin profil på Facebook kan være okay, så længe arbejdspladsen ikke indblandes, for eksempel ved at medarbejderen skriver, hvor han arbejder, eller er tilmeldt en gruppe, hvor bankens logo optræder. For så begynder bankens troværdighed og kundernes tillid til banken at blive sammenblandet med de private synspunkter, og det ønsker vi ikke", påpeger Knud Nørbo.

Hos Nordea råder HR-chef Niels Gregers Hansen også de bankansatte til at være særlig varsomme med at skille deres privatliv fra deres arbejdsliv og opgive arbejdsmail eller arbejdssted på nettet.

"På nettet gælder de samme regler, som der gør i den fysiske verden. Som privatperson er det fint nok at skrive et læserbrev eller for eksempel optræde i protestsammenhænge, men gør man det, mens man optræder som Nordea-ansat, er det noget andet. Så kan man så tvivl om Nordeas troværdighed og dermed ufrivilligt komme til at undergrave den forretning, vi har. De samme regler gælder for nettet, hvis man bruger sin arbejdsmail på Facebook eller oplyser i sin profil, at man arbejder i Nordea", understreger Niels Gregers Hansen.

Læs mere om bankansattes brug af Facebook i ungdomsmagasinet Bon, der udkommer fredag d. 6. juni