Arbejdsmiljøuddannelsen vil sætte dig i stand til at styrke det forebyggende arbejde og effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Du vil i løbet af uddannelsen tilegne dig viden, færdigheder og metoder (både fagligt, socialt og personligt) til at håndtere jeres arbejdsmiljø. Du skal gennemføre uddannelsen senest tre måneder efter, du er valgt.
Finanssektorens egen Arbejdsmiljøuddannelse er tilrettet den finansielle sektor. Underviserne har et godt kendskab til sektoren, og ud over de obligatoriske temaer indgår også emner, der er særligt relevante for arbejdsmiljøarbejdet her.
Hvem kan deltage
Medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsgiver og arbejdstager), der er valgt eller genvalgt efter 1. januar 1999, og som ikke har gennemført Finansforbundets kurser modul 1 og modul 2 eller en anden § 9-uddannelse efter 1. april 1991, har pligt til at gennemføre den nye arbejdsmiljøuddannelse.
Tilmelding
Arbejdsmiljøuddannelsen består af to moduler, som du tilmelder dig på samme tid.
Se mulige datoer og tilmeld dig via kalenderen
Vælg "Uddannelse for tillidsvalgte" og "Arbejdsmiljøuddannelsen" i venstre side for at se datoerne.
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er på 22 timer og opdelt i to moduler, der begge tager udgangspunkt i dine egne oplevelser fra det daglige arbejdsmiljøarbejde. Modul 1 er på to dage og modul 2 er en enkelt dag. Mellem modul 1 og modul 2 skal du – sammen med den anden part i arbejdsmiljøgruppen - løse en arbejdsrelateret opgave i virksomheden.
Modul 1 indeholder bl.a.:
- gennemgang af lovgrundlaget og de basale begreber inden for arbejdsmiljøarbejde.
- afklaring af arbejdsmiljøgruppens opgaver, rettigheder og pligter.
- oversigt over arbejdsmiljøorganisationens struktur.
- metoder til problemløsning og samarbejde.
- case-arbejde med konkrete problemstillinger.
- træning i fremlæggelse og formidling af opgaveløsninger.
- erfaringsudveksling med øvrige deltagere.
Modul 2 indeholder bl.a.:
- præsentation af opgaver knyttet til de virksomheder, som deltagerne kommer fra.
- en mere dybdegående behandling af emner, som deltagere og undervisere har valgt at sætte fokus på.
Virksomhedsrettede kurser
Finansforbundet kan afholde Finanssektorens arbejdsmiljøuddannelse som et virksomhedsrettet kursus, hvor alle deltagere (op til 20) kommer fra samme virksomhed. Det gør det muligt at tilpasse indholdet, så det passer til arbejdsmiljøorganisationens struktur og opgaver i den specifikke virksomhed, samtidig med at lovgivningskravene bliver opfyldt.
Uddannelsen gennemføres som eksternat eller internat, og det er virksomheden selv, der administrerer og betaler. Et virksomhedsrettet kursus koster 40.000,- excl. moms.
Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre nærmere.
Økonomi
Virksomhederne bliver opkrævet kursusgebyr for alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdslederes deltagelse i arbejdsmiljøkurser. Vær opmærksom på, at
transportomkostninger, parkering, minibar, telefon m.v. ikke er inkluderet i kursusgebyret.
- Internatkurser: Prisen i 2012 for hele uddannelsen er kr. 6.400 ex. moms.
- Eksternatkurser: Prisen i 2012 for hele uddannelsen kr. 5.200 ex. moms.
Det er omkostningsfrit at melde fra indtil 1 måned før kursusstart. Melder du fra mellem 1 måned og 14 dage før faktureres halvdelen af kursusgebyret, og under 14 dage før faktureres fuldt betaling.