​Finansforbundet har vedtaget et sæt regler for god sagsbehandlingsskik, som skal hjælpe dig i dit arbejde og klæde dig på til at rådgive på den bedste måde.

Tjekliste til god sagsbehandling

I tjeklisten for god sagsbehandling kan du læse mere om den procedure, du skal gennemgå, når du skal behandle en sag. Listen indeholder 16 punkter, som du skal forholde dig til, når du skal rådgive et medlem. Hvert punkt er kort uddybet med eksempler eller forklaringer. Brug den, hvis der opstår en sag på din arbejdsplads.
 
Du kan også printe Tjekliste til god sagsbehandling (pdf) 

1. Rådgiv dit medlem inden for dit fagområde som tillidsvalgt og henvis til andre rådgivere, hvis der er behov for det.

Dit fagområde er overenskomst og ansættelsesret. Det er derimod ikke f.eks. A-kasse, pension og skat. Du kan altid henvise til Finansforbundet, hvis du bliver i tvivl.

2. Forklar dit medlem, i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, rådgivningen foregår.

Involvér medlemmet i så meget som muligt med henblik på at undgå misforståelser. Det kan f.eks. være til forhandlinger. Sagerne skal så vidt muligt løses lokalt.

Forklar medlemmet, hvilke regler der gælder for behandling af faglig strid, og vær i den forbindelse opmærksom på fire-ugers-fristen for begæring af organisationsmøde til forhandling af en opsigelse. Fortæl også dit medlem, at du som tillidsmand ikke kan love en domstolsprøvelse/voldgift, da det i sidste ende bliver afgjort i Finansforbundet.

3. Vær loyal  overfor dit medlem og opmærksom på at overholde tavshedspligten.

Det er vigtigt at være loyal overfor medlemmet. Bliver du i tvivl om din loyalitet, skal sagen gives til anden tillidsmand, fællestillidsmanden, kredsen eller Finansforbundet. Husk, at tavshedspligten også gælder i forhold
til Finansforbundet og andre, så medlemmet skal give samtykke, inden sagen gives videre.

4. Rådgiv professionelt og lad ikke din egen personlige opfattelse påvirke medlemmet.

Se bort fra egen personlige idé om, hvad den bedste løsning vil være – lad f.eks. være med at sige, at det er bedre for dit medlem at sige op, end at blive opsagt eller bortvist. Dit medlem skal selv træffe den slags beslutninger på baggrund af din rådgivning.

5. Varetag dit medlems interesser uafhængigt af, hvilke interesser andre har.

Hvis du ikke er sikker på, at du er fri til at forhandle, skal du give sagen videre til fællestillidsmanden, kredsen eller Finansforbundet.

6. Husk, at dit medlem har retten til at bestemme over sine egne forhold.

Medlemmet ”ejer” sagen for så vidt angår de forhold, som medlemmet har dispositionsretten over. Dit medlem kan f.eks. beslutte om en sag skal forliges, men ikke om en sag skal føres ved voldgift/almindelig domstol. Som tillidsmand kan du ikke beslutte, om en sag skal forliges.

7. Husk at opfordre medlemmet til at reflektere over sine muligheder og valg.

En sag kan have flere mulige løsninger. Din opgave er at orientere medlemmet om de mulige løsninger og konsekvenserne heraf. Samtidig er det en god idé at opfordre medlemmet til at tænke over mulighederne.

8. Vær sikker på, at medlemmet forstår rådgivningen, f.eks. ved at stille kontrolspørgsmål.

Målret det mundtlige og skriftlige sprog, så dit medlem kan forstå det. Husk at bekræfte oplysninger og aftaler skriftligt, så du altid har dokumentation.

9. Husk på, at sagen skal være fuldt oplyst.

Sagen skal oplyses, hvad angår relevante fakta og relevant jura i Standardoverenskomsten, virksomhedsoverenskomster, lovgivningen m.v. Stil uddybende spørgsmål til medlemmet, så du er sikker på, at du har alle de relevante oplysninger, som du skal basere din rådgivning på. Medlemmet kan ikke forventes at vide hvilke forhold, der er relevante.

10. Sæt dit medlem ind i de muligheder og risici, der ligger i lovgivningen.

Husk, at det kan være nødvendigt at gå ud over Funktionærloven og overenskomsten. Hvis en sag f.eks. omhandler en gravid kvinde, der er blevet opsagt, kan Ligebehandlingsloven være relevant at inddrage.

Bekræft oplysningerne skriftligt, og husk at afstemme medlemmets forventninger, så de er realistiske – f.eks. i forhold til godtgørelse efter Funktionærlovens § 2b.

11. Kend til medlemmets ønsker, og notér dig især, hvilke løsninger medlemmet finder uacceptable.

Det er vigtigt at kende medlemmets ønsker, og det opnår du bedst ved at tage medlemmet med til alle forhandlinger. Vil medlemmet ikke deltage, er det vigtigt, at du får et forhandlingsmandat. Husk, at I har mulighed for at holde pauser i forhandlingen, så I undgår at blive løbet over ende. Du kan altid kontakte Finansforbundet, hvis du har brug for råd og vejledning.

12. Inddrag andre relevante parter i sagen, hvis det er nødvendigt.

Du kan altid inddrage andre parter, hvis der er behov for det – f.eks. A-kassen, socialrådgivere, arbejdsmarkedskonsulenter m.v.

13. Rejs kun krav, hvis de er berettigede, og hvis medlemmet ønsker det.

Hvis medlemmet har krav, som er berettigede, skal de rejses. Berettigede krav er de krav, der er realistiske at kunne gennemføre. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kravene er berettigede, kan du kontakte Finansforbundet.

14. Husk at overholde fristerne, og fortæl dit medlem om dem.

Vær især opmærksom på fire-ugers-fristen i forhold til begæring om organisationsmøde til forhandling af en opsigelse. Husk, at suspension af fire-ugers-fristen til brug for lokale forhandlinger kræver meddelelse til Finanssektorens arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

15. Vær sikker på, at du har medlemmets mandat til at forhandle sagen og vurdér, om det skal foreligge mundtligt eller skriftligt.

Det kan f.eks. være mandat til at indgå en fratrædelsesaftale på visse betingelser. Skriftlighed må igen anbefales for at undgå tvist om mandatets indhold og grænser.

16. Fortæl dit medlem om selve forhandlingsforløbet og om sagens eventuelle videre forløb.

Forklar et typisk forhandlingsforløb. I begyndelsen forhandles der lokalt, herefter kan sagen videregives til Finansforbundet, hvis der ikke kan findes en løsning.

Finansforbundet kan begære organisationsmøde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvor sagen forhandles mellem organisationerne. Hvis parterne ikke bliver enige, kan sagen videreføres ved faglig voldgift eller de almindelige domstole. Hold altid medlemmet orienteret om, hvor sagen er i forløbet.