Få din ansøgning kigget igennem
Hvis du er medlem af Finansforbundet, har du altid mulighed for at få din ansøgning og dit CV tjekket igennem af en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter. Send en mail vedhæftet dine dokumenter til sg@finansforbundet.dk og mærk den med dit medlemsnummer.
Har du brug for mere vejledning, besøger Finansforbundet også erhvervsakademierne hvert år, hvor vi holder foredrag om, hvordan du som finansstuderende søger praktikplads. Datoer for efteråret 2012 kommer i begyndelsen af det nye år.
Når du er medlem af Finansforbundet kan du få et gratis tjek af din ansøgning og dit CV. Send en mail med dine papirer til ph@finansforhundet.dk og mærk den med dit medlemsnummer.
Hvert år besøger Finansforbundet erhvervsakademier og holder foredrag om hvordan du søger praktikplads. Kontakt din skoleleder for at høre, hvornår vi kommer på besøg hos jer næste gang.
Sidder du allerede nu og leder efter en praktikplads, så gå ind på Finansforbundets jobportal Finansjob.dk, sæt hak i ”praktikant/trainee” og se alle praktikpladsannoncer igennem.
Praktikplads i udlandet
Hvis det er udlandet der trækker, kan du søge efter udenlandske praktikpladser gennem den internationale organisation UNI, som Finansforbundet er en del af. Gennem deres samarbejde med den førende globale praktikpladsformidler Globalplacement har du som studerende adgang til en database til praktikpladssøgning i hele verden.
I tilknytning til praktikpladsformidlingen er der et UNI-pas, som kan give dig supplerende service og tryghed i forbindelse med praktikopholdet i udlandet. Er du medlem af Finansforbundet kan du ansøge om passet ved at kontakte arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick på tlf. 32 96 46 00 eller mks@finansforbundet.dk