Fakta om arbejdsulykker

Del siden:

Fakta om arbejdsulykker

    Her finder du spørgsmål og svar om arbejdsskader:
    Hvad er definitionen af en arbejdsskade og hvornår anmelder du den? Derudover finder du informationer om når du har anmeldt skaden, om erstatning, samt øvrigt der gør sig gældende.

    ​Sådan anmelder du en arbejdsulykke

    Hvad er en arbejdsulykke?

    Arbejdsskadesikringsloven gælder for to typer af arbejdsskader:

    • Ulykker: En arbejdsulykke er en personskade, der er opstået på grund af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor fem dage. Se nærmere om røverier under Røveri som arbejdsskade.

    • Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme er sygdomme, der opstår efter længere tids påvirkning. Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en liste over anerkendte sygdomme. I ganske særlige tilfælde anerkender arbejdsskadestyrelsen andre sygdomme. Du kan tale med din læge om eventuelt at blive henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik for at få belyst sammenhængen mellem din sygdom og dit arbejde.

    Hvem skal anmelde skaden?

    Følgende kan anmelde din arbejdsskade:

    • Arbejdsgiver: Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, hvis du har været ude for en ulykke på dit arbejde.

    • Læge eller tandlæge: Din læge eller tandlæge har pligt til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, hvis han mener, at du har fået en sygdom på grund af dit arbejde.

    • Alle har ret til at anmelde: Alle har dog ret til at anmelde skader. Du har derfor også selv ret til at anmelde skaden. Det er en god ide, at du selv sikrer dig, at din arbejdsskade er anmeldt.

     

    Hvornår skal skaden anmeldes?

    Fristen for, hvornår en arbejdsskade skal anmeldes, afhænger af, om det er en ulykke eller en sygdom:

    • Arbejdsulykker: skal anmeldes straks eller senest ni dage efter skaden.

    • Erhvervssygdomme skal anmeldes, når det må antages, at sygdommen stammer fra arbejdet.


    Det er vigtigt, at du, din arbejdsgiver, læge eller tandlæge anmelder din skade inden et år. Ellers kan du risikere, at du går glip af en eventuel erstatning.

    Er det for sent at anmelde en arbejdsskade?

    Det kan være for sent at anmelde skaden. Bliver skaden først anmeldt mere end et år efter, kan sagen blive afvist. I særlige tilfælde ser man dog bort fra 1 års fristen.

    Hvad sker der, hvis jeg ikke anmelder skaden nu?

    Hvis du ikke anmelder skaden inden et år efter skaden, kan du risikere at miste dine eventuelle rettigheder til at få udbetalt erstatning.


    Når du har anmeldt skaden

    Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade?

    Din arbejdsgiver eller læge/tandlæge skal anmelde skaden via det elektroniske anmeldesystem www.EASY.dk, som er Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem.

    Husk at få en kopi af anmeldelsen!

    Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.


    Er min arbejdsskade anmeldt korrekt?

    Det er en god ide at tjekke, at din arbejdsskade er anmeldt korrekt.

    Du kan nemlig risikere at få afvist din skade og måske gå glip af en erstatning, hvis forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen ikke har modtaget anmeldelsen inden et år. Du kan tjekke ved at kontakte forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.

    Har du ikke modtaget et kvitteringsbrev cirka en måned efter anmeldelsen, så tjek!

    Du skal være opmærksom på, at skaden ikke er korrekt anmeldt, hvis den kun er registreret i din personalesag.


    Hvem behandler min arbejdsskadesag?

    Det er Arbejdsskadestyrelsen, som behandler din sag.

    Har du følger efter arbejdsskaden, kan du selv rette henvendelse til din arbejdsgivers forsikringsselskab og bede dem om at sende din sag videre til Arbejdsskadestyrelsen, så de kan behandle den.

    Forsikringsselskabet kan også bede Arbejdsskadestyrelsen om at behandle din sag, hvis du har ret til erstatning ud over at få betalt dine udgifter til sygebehandling.

    I Arbejdsskadestyrelsen indeholder din sags journalnummer altid dit cpr-nummer.


    Får min arbejdsgiver at vide, jeg har anmeldt?

    Du kan ikke undgå, at din arbejdsgiver får kendskab til sagen.

    Din arbejdsgiver er ikke part i sagen, men han har mulighed for at klage, hvis sagen er blevet anerkendt eller afvist. Hvis din arbejdsgiver klager, bliver han part i klagesagen.

    Din arbejdsgiver har ret til at se oplysninger vedrørende arbejdspladsen, men han har ikke adgang til personlige oplysninger om dig.


    Hvor kan jeg finde oplysninger om arbejdsskaden?

    Du kan finde oplysninger på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

    Hvis du har NemID eller Digital Signatur, kan du følge din sag på nettet. 


    Erstatning

    Hvad kan jeg få i erstatning?

    Hvis din skade bliver anerkendt, kan der være følgende erstatningsydelser:

    • Betalt udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. Når Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskabet skønner, at det er nødvendigt med behandling m.m. , får du betalt udgifterne under sagens forløb samt eventuelle fremtidige udgifter.

    Det er en god ide at spørge forsikringsselskabet, om de betaler dine udgifter, inden du starter på behandling eller køber et hjælpemiddel.

    • Godtgørelse for varigt mén. Du kan opnå godtgørelse for de daglige gener og ulemper, som skaden har medført. Beløbet er uafhængigt af erhvervsmuligheder og indtjening.

    Arbejdsskadestyrelsen fastsætter din méngrad ud fra en vejledende méntabel. Hvis dit mén er under 5 %, får du ikke udbetalt en godtgørelse.

    • Erstatning for tab af erhvervsevne. Vurderes ud fra dine erhvervsmuligheder før og efter skaden og ydes kun, hvis din skade har medført et tab af erhvervsevne på mindst 15 %.

    Det betyder, at du ikke kan få erstatning, hvis du efter skaden har genoptaget dit hidtidige job eller et andet arbejde til samme løn.

    Erstatning til efterladte

    Du har som efterladt mulighed for at få erstatning


    Kan jeg få genoptaget min sag senere?

    Ja, du kan få genoptaget din sag inden fem år efter den første afgørelse, hvis din arbejds- eller helbredssituation ændrer sig væsentligt.


    Kan jeg få erstatning for svie og smerte?

    Nej, du kan ikke få godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan heller ikke få erstatning for ting eller tøj, der er ødelagt ved ulykken.


    Kan jeg få erstatning andre steder fra?

    Det er vigtigt, at du tjekker dine egne forsikrings- og pensionsordninger for at undersøge, om de dækker i den givne situation.

    Tjek også, om din arbejdsplads har forsikringer, der dækker dig.


    Mere info om arbejdsskader

    Hvem kan hjælpe mig i forbindelse med min arbejdsskadesag?

    • Som medlem af Finansforbundet kan du få råd og vejledning hos forbundets socialrådgivere på telefon 32 96 46 00.

    • Hvor kan jeg finde mere info om skader ved teambuilding og firmaarrangementer, museskader, transport til og fra arbejde, løfteskader, stress, chikane, posttraumatisk stressreaktion og psykiske skader?

    Du kan gå ind på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk og indtaste søgeord. Så kan du finde flere oplysninger om temaerne.

    Kontakt os hvis du er i tvivl

    Birgit Larsen

    Socialrådgiver Medlemsafdeling, Rådgivning

    Tlf: 32 66 14 38

    M: 61 55 35 32

    Bente Knudsbøl

    Socialrådgiver Medlemsafdeling, Rådgivning

    Tlf: 32 66 14 56

    M: 61 55 35 31

     

     Relaterede links

     
    MERE OM EMNET

    Alle

    Artikler fra Fagligt nyt

    19/1/2012

    Muse-skader anerkendes ikke

    Nye rapporter viser, at computerarbejde med mus og tastatur ikke giver langvarige eller kroniske smerter, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.

    • 1

    Medlemsinformation

    29/4/2013

    Arbejdsskade efter røveri giver tillægserstatning

    Efter overenskomsten har du ret til en tillægserstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt røveriet som arbejdsskade og fastsat et mén på mindst 5 %.

    • 7

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    3/4/2012

    Røverier rammer bankansatte hårdt

    Hver sjette, som har været udsat for et bankrøveri, har symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, viser et nyt forskningsprojekt. Jette Christensen blev først ramt fem år efter, hun stod over for en bankrøver.

    • 6

    Det juridiske hjørne

    16/5/2013

    EU-dom støtter langvarigt syge

    En dom ved EU-Domstolen forpligter danske arbejdsgivere til at strække sig langt, før en langvarigt syg medarbejder afskediges

    • 2