Røveri, vold og trusler som arbejdsskade

Del siden:

Røveri, vold og trusler som arbejdsskade

    Et røveri indeholder, som udgangspunkt, altid en trussel om vold. Har du oplevet at blive direkte truet ved et røveri, vil det normalt blive anerkendt som et ulykkestilfælde efter arbejdsskadesikringsloven.

    Skal røveri anmeldes som arbejdsskade?

    Har du været udsat for røveri på din arbejdsplads, skal det anmeldes som en arbejdsulykke.  Det gælder både, hvis du har været direkte udsat for røveri og hvis du eller dine kolleger har overværet røveriet.

    Arbejdsgiver skal anmelde røveri - EASY

    Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykken senest 9 dage efter, at skaden er sket.

    Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsskaden på nettet gennem det elektroniske anmeldelsessystem EASY, som ligger på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

    Ved anmeldelse via EASY bliver Arbejdstilsynet samtidig orienteret om ulykken.

    Du skal sikre dig, at din arbejdsgiver har anmeldt røveriet korrekt. Det gør du ved at få et kopi af anmeldelsen og holde øje med, at du får et brev fra forsikringsselskabet om, at de har modtaget anmeldelsen. Kontakt forsikringsselskabet hvis du er i tvivl.

    Anmeld senest inden 1 år

    Det er vigtigt, at ulykken bliver anmeldt inden 1 år, fra skaden er sket, for at sikre muligheder for erstatning, hvis røveriet får følger. Vi anbefaler, at alle episoder anmeldes for alle berørte, også selvom følgerne er begrænsede.

    Du kan også selv anmelde arbejdsulykken. Se hvordan det gøres her.

    Hvorfor er det vigtigt at anmelde arbejdsskaden inden 1 år?

    Du kan risikere at få afvist din skade, hvis ulykken anmeldes senere end 1 år efter at røveriet fandt sted. Derved risikerer du også at miste en eventuel ret til erstatning, selv om det senere viser sig at, røveriet har givet dig varige mén.

    Kan røveri altid anerkendes som en arbejdsulykke?

    Har du været direkte involveret eller truet under røveriet, vil hændelsen uden tvivl kunne anerkendes som en arbejdsulykke.

    Hvis du ikke har været direkte involveret, kan der være tvivl om situationen kan anerkendes som en arbejdsulykke. Det afhænger af den konkrete situation. Det er derfor vigtigt, at det bliver grundigt beskrevet, hvis du har været udsat for røveri, vold, trusler eller lignende.

    Følgende forhold indgår, når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere om en psykisk skade kan anerkendes som en ulykke:

    • Hvorvidt der var fare for menneskeliv (dit eget eller andres)
    • Om du blev udsat for vold
    • Om du blev truet, direkte eller indirekte
    • Omfanget af truslen
    • Om der var risiko for at truslen ville blive ført ud i livet

    Du kan søge rådgivning hos Finansforbundets socialrådgivere, hvis du er i tvivl.

    Hvem behandler min arbejdsskadesag?

    Din arbejdsgivers forsikringsselskab bekræfter pr. brev, at de har modtaget anmeldelsen. 

    Forsikringsselskabet kan dække eventuelle udgifter til behandling. Hvis der ikke er udsigt til, at du får varige mén af arbejdsskaden, får du besked fra forsikringsselskabet om, at de henlægger din sag. 

    I den situation skal du selv kontakte forsikringsselskabet og bede om, at din sag bliver sendt videre til behandling i Arbejdsskadestyrelsen, hvis du senere mener, at du har fået varige mén af røveriet. 

    Forsikringsselskabet sender selv din sag videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis de forventer at du får varige mén. Det bliver du orienteret om.

    Arbejdsskadestyrelsen skal undersøge, om sagen kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven om arbejdsskadesikring. Dernæst skal de afgøre, om du har ret til erstatning, i form af godtgørelse for varige mén (gener i dagligdagen) og erstatning for tabt erhvervsevne (evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde).  

    Hvad kan jeg få i erstatning?

    Efter arbejdsskadeloven kan der ydes:

    • Betaling af dine udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.. Når Arbejdsskadestyrelsen skønner at din behandling m.m. er nødvendig, ydes der betaling af udgifter under sagens forløb, samt til eventuelle fremtidige udgifter.

    • Godtgørelse for varige mén, som fastsættes ud fra de daglige gener og ulemper, skaden har medført og er uafhængig af dine erhvervsmuligheder og indtjening. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter din méngrad ud fra en vejledende méntabel. Dit mén skal vurderes til at være på mindst 5 %, før du får udbetalt en godtgørelse.

    • Erstatning for tabt erhvervsevne vurderes ud fra dine erhvervsmuligheder før og efter skaden og ydes kun, hvis skaden har medført tabt erhvervsevne på over 15 %. Det betyder, at der ikke ydes erstatning, hvis du efter skaden har genoptaget dit hidtidige job eller andet arbejde til samme løn.

    • Erstatning til efterladte

    Tillægserstatning efter overenskomsten

    Efter overenskomsten har du ret til en tillægserstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt røveriet som arbejdsskade og fastsat dine mén til mindst 5 %.

    Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet en afgørelse om méngraden, skal du selv gå til din virksomhed for at få udbetalt tillægserstatningen.

    Pr. 1.4.2012 er beløbet forhøjet til 1.300.000 kr. ved død og 2.600.000 kr. ved fuld invaliditet for skader fra denne dato og senere.

    Eksempel: Vurderer Arbejdsskadestyrelsen, at du har mén på 15 %, vil du få 390.000 kr. i tillægserstatning efter overenskomsten.

    Virksomheden skal skriftligt gøre dig bekendt med muligheden for denne erstatning. Det skal også fremgå af orienteringen, at medarbejderen selv skal kontakte virksomheden for at få udbetalt tillægserstatningen, når sagen er afgjort i Arbejdsskadestyrelsen.

    Erstatning efter voldsoffererstatningsloven

    Du kan også søge erstatning efter voldsoffererstatningsloven. Ansøgningsskema udleveres af politiet, som også har pligt til at vejlede om muligheden for erstatning.

    Ansøgningen skal afleveres i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået.

    Erstatningskravet skal være indgivet senest 2 år efter at røveriet er begået, endelig dom er afsagt, eller politiets afgørelse om indstiling af efterforskningen.

    Du kan læse mere herom hos Civilstyrelsen.

    Andre forsikringer

    Når man har været udsat for røveri på arbejdet, er det vigtigt at undersøge om virksomheden har andre forsikringer og om egne private forsikringer dækker. For eksempel udbetaler FSP kritisk sygdom ved varige mén efter røveri.

    Psykologhjælp og andre former for behandling

    Via overenskomsten er du sikret ret til psykologhjælp i forbindelse med et røveri. Tilbud om første samtale med psykolog bør gives ved samme dag, eller inden 24 timer. Herudover er der ret til psykologhjælp inden for 12 måneder og perioden kan udvides efter en konkret psykologisk vurdering.

    Overenskomsten giver også mulighed for at du kan få betalt andre typer af behandling, da det har vist sig at behov for hjælp, efter en traumatisk hændelse, kan være meget forskellig. Det kan for eksempel være, at du har brug for medicinsk behandling og hjælp til afspænding eller fysioterapi.

    Kan Finansforbundet hjælpe mig med min arbejdsskadesag?

    Hvis du er medlem af Finansforbundet, kan du få hjælp af Finansforbundets socialrådgivere med din arbejdsskadesag.

    Mere om arbejdsskade

    Du kan læse mere om arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

     

    Kontakt os hvis du er i tvivl

    Birgit Larsen

    Socialrådgiver Medlemsafdeling, Rådgivning

    Tlf: 32 66 14 38

    M: 61 55 35 32

    Bente Knudsbøl

    Socialrådgiver Medlemsafdeling, Rådgivning

    Tlf: 32 66 14 56

    M: 61 55 35 31

     

     Relaterede artikler

     

    Fagligt Nyt

    Fagligt Nyt er Finansforbundets nyhedsbrev til de tillidsvalgte. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden.

     

     Relaterede links

     
    MERE OM EMNET

    Alle

    Medlemsinformation

    29/4/2013

    Arbejdsskade efter røveri giver tillægserstatning

    Efter overenskomsten har du ret til en tillægserstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt røveriet som arbejdsskade og fastsat et mén på mindst 5 %.

    • 7

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    20/11/2012

    Antallet af bankrøverier rasler ned

    I årets første ni måneder blev der kun begået 55 røverier, hvilket er henholdsvis 44 og 41 procent færre end samme periode i 2010 og 2011. Dermed er der håb om, at antallet af røverier i år kommer ned på niveau med årene før finanskrisen.

    • 2

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    18/9/2012

    Bankrøvere går mod sværere tider

    I årets første seks måneder blev der ifølge Finansrådet begået 44 bankrøverier, hvilket er henholdsvis 34 procent og 41 procent færre end samme periode i 2011 og 2010. Udviklingen glæder Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby, som forudser at det stigende antal kasseløse filialer og ændring af filialernes adresser vil føre til endnu færre røverier i fremtiden.

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    19/6/2012

    Nu falder antallet af røverier

    I årets første kvartal blev der ifølge Finansrådet begået 21 bankrøverier, hvilket er henholdsvis 36 procent og 61 procent færre end samme periode i 2011 og 2010. ”Forhåbentlig falder antallet af røverier endnu mere i den kommende tid, for det er en frygtelig oplevelse som bankansat at være udsat for røveri”, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.